tirsdag den 31. december 2013

Status på 2013

At gøre status vil vel sige, at man finder ud af, hvad der er det gode, og hvad der er det dårlige... 
Året 2013 har været et crazy år, når jeg ruller min egen film tilbage, er der billeder af en masse oplevelser, ting der er sket, ting der ikke er sket, og ikke mindst ting som jeg selv har gjort og ting jeg ikke vil gøre igen! 

De fleste som virkelig kender mig, og det er der, ikke mange der gør, de havde sikkert ikke regnet med, at jeg virkelig valgte at rykke min egen rod op af den danske muld og flytte den til det kolde nord.. Nej, jeg ved godt, at de fleste troede og nok regnede med, at jeg ville få kolde fødder og blive i Danmark, men ikke en eneste gang var den tanke i nærheden af mig.  
Jeg har haft brug for det her, brug for at rive mig selv op, brug for at finde ud af, hvad det er jeg faktisk vil, hvad der faktisk gør mig glad og lykkelig, hvem jeg egentlig holder af og hvem der faktisk holder af mig, og hvad det er, som udvikler mig. 
Derfor er jeg her, i Nuussuaq, i Grønland - og jeg elsker det! Jeg kunne have taget til et hvilket som helst andet land, men det blev Grønland! Det er ikke bare noget jeg siger, for at sige det, langt fra. Selvom det kan være hårdt at være væk fra Danmark, og ikke mindst fra venner og familie, så har jeg udviklet mig mere end nogensinde før det sidste halve år. Derfor ikke sagt, at jeg ikke glæder mig til at komme på ferie i Danmark, for det ser jeg frem til. 

År 2013 var året med, bachelor, sol, ansøgning, kærlighed, jobsamtale, fest, job, Grønland, regn, familie, 10 taller, Silkeborg, lærer, veninder, Thy, Kreta, Nuussuaq 69, tømmermænd, natur, storm, frivillig, aktivitetsleder, hvaler, nye bekendtskaber og sne. 
Jeg har åbnet nye døre, mens andre døre er lukket. Jeg glæder mig til at se, hvad der gemmer sig bag de nyåbnet døre i år 2014. 

Hvad år 2014 kommer til at indeholde er der heldigvis ingen der ved, man kan planlægge en masse ting, men det er sjovt nok aldrig det, som kommer til at ske. Jeg håber bare på, at der venter en masse oplevelser derude til mig, nye udfordringer og ikke mindst at udvikle mine bekendtskaber til venskaber. 

Godt Nytår! 

lørdag den 28. december 2013

Juleferie med Thytøsen Trine

Langt størstedelen mener, at julen er den tid, hvor familien mødes - og jo, sådan plejer det også at være for mit vedkommende, men sådan har det ikke været i år. Jeg har fejret min første jul uden min familie, da jeg valgte at bliver her i Grønland, mens familien var i Danmark. På den anden side var jeg så heldig, at min ultra gode og sejeste veninde Trine, som jeg har kendt siden gymnasiet, valgte at tage herop henover julen, og som man siger, venner er familie, man selv vælger! 
Inden jeg springer frem i teksten, og får fortalt om juleaften, synes jeg, at Trines ankomst til Nuuk fortjener lidt plads.
Fredag d. 20. december var jeg først et smut i 7.b, hvor jeg havde dansk, her læste jeg højt af Peters Jul samt H.C. Andersens "Snemanden", mens jeg smugkiggede på mobilen, for at holde øje med om Trine skrev - det gjorde hun, så hun var lettet fra Kangerlussuaq. Herefter tog jeg en taxa ud til lufthavnen for at hente Trine, flyet var kun forsinket med 10 minutter. Der stod jeg så, i Nuuks lille lufthavn, kiggede forventningsfuldt ud i horisonten, hvor flyet kom nærmere og nærmere. Endelig landede det, alt i mens stod jeg der, og var lige ved at flyde over at glæde. Stille og roligt bevægede flyets passagerer sig ud af den lille trappen, ind i lufthavnen, hvor de blev mødt af mennesker som ventede dem. Pludselig var den halvtomme lufthavn fyldt med glæde, tårer, kram og gensynsglæde, men hov, hvor blev Trine af.... Jeg gik helt hen til døren, hvor jeg lige nåede at tænke "SHIT! hun er nok ikke med alligevel!", men i det sekund så jeg et velkendt skønt ansigt, Trines!
Der flød det over for mig, at se Trine og få et kæmpe kram af hende, var så overvældende - jeg indrømmer, at jeg jo nok har savnet at have folk, jeg virkelig kender, og som kender mig, omkring mig. Vi fik hevet Trines kuffert ned fra båndet,og ud i en taxa, som kørte os til USK, for jeg var jo faktisk på arbejde. Så Trine var med mig de sidste to timer i engelsk i 7.  

Udsigt til flyet, hvor Trine sidder i 

Der bliver nydt solnedgang og taget billeder :)

Der danses om byens juletræ.


Lørdag d. 21. december var det dette års allersidste skoledag for eleverne og lærerne på USK. Traditionen tro er man i kirken, man får æbleskiver, risengrød og der bliver danset omkring byens juletræ. Jeg havde Trine med på arbejde, hvilket var meget hyggeligt. Herefter var der altså dømt FERIE - JULEFERIE!!!!!


Hvad laver man så i juleferien, når man har besøg af sin super søde veninde?
Jaaa, man bager fx julesmåkager, som ens mor ville have gjort, hvis man var derhjemme på juleferie. Men her må man selv bage og ikke mindst tage den skide opvask som følger med. Ja, mor-Lotte og mor-Hanne, vi savnede lidt jeres moderlige omsorg og kødgryderne! Ellers så får man set på en masse skøn natur, som man ikke lige når til hver dag, når man går på det der arbejde..


Jeg er fortryllet af den her fantastiske udsigt, og den bliver ikke ringere af, at der står sådan en chick på toppen!

Hoppebillede af Trine med den fantastiske solnedgang 

Kolonihavnen på en overskyet dag, men stadig fascinerende! 

Trine venter på julemanden 
Juleaften startede tidligt, hvor vi fra morgen af gik mod Sana (sygehuset), vi skulle nemlig se julemanden lande i helikopter -hov hov tænker du sikkert, julemanden plejer da at komme flyvende i sin kane med sine rensdyr, men ak.. Her er vi kommet til at skyde rensdyrene og spise dem, derfor må julemanden jo tage helikopteren - logisk nok.!

KOM NU JULEMAND!
JULEMANDEN ER LANDET!
Kirken juleaften
Derefter gik vi lige rundt i byen, da det ikke kunne betale sig at gå hjem igen, inden vi skulle i kirken. Kl. 12. var vi til dansk familiegudstjeneste i Hans Egede kirken, lad mig sige det sådan - det var en anderledes oplevelse. Godt nok plejer jeg ikke at være i kirke juleaften, men jeg tror ikke på, at det plejer at være sådan, som vi oplevede denne. Her havde præsten sin lille dukke "Thomas" med, derudover fik vi fortalt juleevangeliet med hånddukker -af det lærte vi, at det er vigtigt at børste tænder og vaske sig, for det havde hyrderne ikke gjort, så husk lige det! Nå ja, så sang vi julesalmer, eller vi prøvede, det var nemlig ret så svært at synge med på de velkendte melodier, da organisten simpelthen trykkede så langsomt på de tangenter, at man fik helt ondt i halsen af at prøve og synge så langsomt.. Det blev vist i stedet til flere grin i kirken - undskyld for det, vi prøvede virkelig at opføre os voksent!
Bagefter gik vi mod Nuussuaq igen, hvor vi skulle hjem og lige Skype med dem i Danmark samt sætte flæskestegen i ovnen.
Hjemme fik vi Skypet med familien i Danmark, det var rigtig hyggeligt og rart at se dem alle være samlet, men også underligt, når man selv sad langt derfra. Men som min søde fætter Mikkel fik sagt " Sanne, vi troede det ville være underligt uden dig, men det er det slet ikke - hvert fald ikke endnu (fik han heldigvis tilføjet til sidst!)". Så det var meget heldigt må man sige. Her i Nuuk blev stegen smidt i ovnen med fin vejledning fra far-Ole, den blev senere pakket ned i en papkasse og smidt i kælken sammen med de ufattelig mange gaver, som Trine og jeg skulle have med hen til familie Flint - og ja de fleste gaver var til os selv! Juleaften manglede ingenting, and, flæskesteg, medister, brun sovs, rødkål, chips, brune-og hvide kartofler, og traditionen tro Ris a la mande med lun kirsebærsovs, dog var Ris a la manden ikke blevet som forventet, da den nærmere var blevet til Ris a la-suppe, men rigtigt smagte den - og ja, mandlen blev ikke min i år, den snuppede Trine!
Juleaften hos familien Flint 
Aia & Theo foran den smukke juletræ


Så er der gaver - det blir' man aldrig for gammel til  
Theo og julegodterne!
Årets gave: Hjemmelavet halskæde fra de gamle med ordene "Så kan du se, hvem du vil lukke ind i dit liv!". Det er en gammel dørspion der er sat i kæde - mon jeg har kigget på dig? 
Julegaverne. 
Sakkak Henry & mig 
D. 25. december havde den søde Sakkak Henry inviteret os hen til ham til dødsdruk, som det så voldsomt blev kaldt. Inden hyggede Trine og jeg hjemme i Nuussuaq, hvor vi fik lyttet til en masse gammelt musik, som gemmer på en masse fantastiske minder og øjeblikke. Der blev spillet alt fra Toy Box "Bestefriends", som er Trines og min sang, til Thomas Helmig "Stupid man". Så klokken var pludselig mange før vi ankom til festen. Det var en rigtig hyggelig fest der var stablet på benene der, hvordan vi havde det d. 26. er vist næsten ikke værd at fortælle om, lad mig bare sige, at godt var det hvert fald ikke.....
I stedet synes jeg bare, at jeg vil smide en lille billedserie af Trine og jeg i Nuuk, og ikke mindst i Qinngerput (Et ord Trine elsker at sige.).

Trine på vej til Qinngorput
Trine & Hans Egede statuen

Hov, der var jeg..
Trine & Havets Moder


Kolonihavnen 


Der var Trine 



To Thytøser på eventyr! Imorgen tager vi på sejltur. Livet er fedt. 

onsdag den 18. december 2013

Det smukkeste jeg nogensinde har set

Det kan godt ske, at jeg gemmen de sidste 24 år har set rigtig mange smukke ting og oplevet smukke ting. Én ting er sikkert, det lys som er her i Grønland, kan ikke sammenlignes med noget, det er så fantastisk, givende, skaber glæde og smil og vælter en lidt bagover med sit lys. Derudover er det bare fascinerende, virkelig.
I aften begynder Trine, min veninde, sin rejse herop. Jeg glæder mig rigtig meget til, at hun er her. Jeg glæder mig til at hente hende i lufthavnen og give hende verdens største kram! Hun er en super sej veninde, som har valgt at kommer herop i julen, det er jeg så ufattelig glad for! Jeg håber på, at jeg kan vise hende noget af det fantastiske, jeg har oplevet indtil nu heroppe.

Ja, det er jo jul lige om lidt, og det er ret vildt at tænke på.. Jeg er blevet SÅ glad, når der er tikket smser ind om, at jeg har kunne hente pakke(r) på Tele Post, eller der er dumpet et kort ind af brevsprækken. Tusind tak til alle jer, som gider tænke på mig, det betyder utrolig meget, når man er langt væk fra alle dem, som stå en nær, og som man holder af.!
Mellem jul og Nytår lover jeg, at jeg kommer med en status fra mig af, hvordan jeg egentlig er faldet til her - men måske i allerede kan gætte jer lidt til det.!?

Da jeg så dette tænkte jeg, at bag fjeldet var der nok en fin solopgang,
jeg er så glad for, at jeg gik den modsatte af, hvad jeg skulle, for at se det!


Det smukkeste nogensinde! billedet er taget med min mobil lørdag d. 14/12-13














søndag den 8. december 2013

Julen er hjerternes tid

Det der med at det lige var mandag, men inden man når at se sig om, er det søndag igen, og en ny uge dukker frem i kalenderen. Sådan føles det hele tiden, det er som om, at tiden har sat sig et gear op, for den haster afsted. Der er altså sket nogle ting siden sidste indlæg, for det er december og hjerternes tid. Nu ved jeg, at min mor med det samme tænker "YES, hun har fået en kæreste", men nej mor, jeg er ikke engang i nærheden af det - jeg har det bare virkelig godt for tiden, fordi jeg laver det, som jeg gerne vil.


D. 26. November 2013
Jeg er tilmeldt sms service fra Tele Post, så jeg får en sms, hvis der er en pakke til mig, og det var da en fantastisk overraskelse, da jeg efter en lang dag på skolen opdagede en sms derfra, som fortalte at der var en pakke fra Lotte (min mor). Jeg fik benene på nakken og skyndte mig derop, trak et nummer og ventede i evigheder, men det gjorde ingenting, for jeg var bare glad for, at der var nogen som havde tænkt på mig. Jeg fik pakken og tog bussen hjem, den søde buschauffør spurgte om pakken var til ham, men jeg måtte lige skuffe ham, for den pakke ville jeg nu ikke dele. Hjemme pakkede jeg pakken op og blev rigtig glad, det var lidt som at komme på juleferie hos mor og far igen, for der lå min julesok, og ikke nok med det, også 24 små pakker, et brev, farmors hjemmebag og et brev fra mormor og morfar. Det gjorde mig virkelig glad, sådan rigtig glad!

En lille kunstig edderkop havde gemt sig i kassen.....

Farmors hjemmebag -MUMS det smagte af kærlighed
Edderkoppen!


Brev fra mormor 
D. 27. November
Som min far siger, "Klippe julepynt med 25 børn, det kan da ikke være så svært", det kan det være, men den her dag var heldigvis bare hyggelig og uden slåskampe, så der blev klippet julepynt og klasselokalet er fint pyntet op til jul. 
Julevindue i 7.b
Det smukke landskab


Juleklip i 7.b
Juleklip i 7.b

D. 28. November 2013
Julebazar
Skolens årlige forberedelser til julebazaren blev skudt i gang, eleverne havde valgt sig ind på forskellige værksteder for at lave fine kreationer som ville kunne sælges til julebazaren om lørdagen. Jeg var på værkstedet, hvor der skulle laves julekalendere og små juletræer i pap. Det var rigtig hyggeligt bare at kunne hjælpe eleverne, tegne og snakke med dem. Der var elever fra alle klasserne på Trin 2, hvor jeg er, så det var rart også at være sammen med nogle af de børn man ikke normalt underviser. (Så kunne dem man normalt underviser jo også mærke, at de savnede en - for det sagde de faktisk!). Fredagen skulle også have gået med at lave kreationer, men jeg vågnede om morgen ved at det stormede helt forfærdelig meget udenfor, så skrev lige med Louise, og vi blev enige om, at det nok var bedst at tage bussen. vi gik mod bussen lidt i 7, på vej hen til bussen var lidt som at være i tivoli, for under støvlerne var der bare en kæmpe stor isbane, som var ubeskriveligt glat, mens man samtidig blev blæst af vinden, det var vildt. Omsider fik vi os kæmpet frem til busstoppestedet, mens vi pænt stod der og ventede snakkede vi lidt om, om bussen mon overhovedet kunne køre i det vejr og med de forhold der var på vejene. Vores kollega Christina gav os svaret på sms, at busserne ikke kunne køre, så Louise og jeg bevægede os på isbanen tilbage og ind kom vi uden styrt. Så det blev til en hjemmedag, fordi vejret gjorde, at vi ikke kunne komme frem til skolen. Om lørdagen var julebazaren, og selvom alle tingene ikke helt var færdige fik vi da solgt en hel del. Det var en rigtig fin dag og om aften stod den på julefrokost hjemme hos familien Flint. Det var en super hyggelig aften med søde kollegaer.
Der kommer en overraskelse til min mor og far på et tidspunkt i julen, og nej jeg kommer ikke til Danmark på juleferie, men jeg tror det bringer smil frem alligevel.



Julebazar
søde nabo
Derudover nyder jeg bare at være her, nyder den smukke natur, som jeg ser på, når jeg går til og fra arbejdet. Jeg ved at nogle har tænkt på om det er mørkt her hele tiden, men det er det ikke, det begynder cirka at blive mørkt ved en 16-17 tiden.



Jeg elsker alle de smukke farver, som der er her, jeg ved godt, at de sikkert findes mange andre steder i verden, men det her er jeg virkelig forelsket i! Kvaliteten er ikke helt vild god, men smukt er det altså! 

Jeg har fået hæklet nogle nye ting og de bliver på et tidspunkt også smidt ind her på siden. 

Den her weekend var jeg i fredags tjener, hvilket var en super god aften og lidt fedt at mærke, at man stadig kan nogle af de gamle tjener tricks, det endte med en lille bytur med de andre. Derfor var jeg ikke mange penge værd i går, hvor jeg bare slappede af. I dag står den på praktiske ting og senere forsinket-fødselsdags-kaffe hos min kollega Susanne. Nå ja, så er det mandag igen imorgen. 

p.s. Der er under 2 uger til at min søde veninde Trine kommer herop!! Om jeg glæder mig? Jeg glæder mig helt vildt og håber ikke hun bliver skuffet.!

pp.s Jeg har købt billet til at komme på sommerferie i Danmark, så hvis i savner mig sæt et kryds i kalenderen d. 21. juni - der skulle jeg gerne være på dansk jord, hvis vejret giver lov.