søndag den 30. juni 2013

Brikkerne falder på plads

Hep hey, hvor er der bare pludselig sket helt vildt mange ting.

For det første har jeg fået styr på alle mine flyttekasser, og de ting jeg skal have med til Grønland. Jeg brugte et par dage på at få noteret ned, hvad der er i de forskellige kasser. Det virker som en let opgave, men det tog alligevel noget tid. Alt i alt er det blevet til lidt over 10 flyttekasser, derudover mangler jeg stadig at pakke noget af mit tøj ned. 
Derudover har jeg fået datoen for, hvornår flyttefirmaet kommer og henter mine ting, hvilket de gør allerede d. 10. juli. Mine ting skal sejles derop fra Aalborg af, mine ting er i Grønland, når jeg kommer dertil.
(Så hvis man har planer om, at man vil give en fødselsdagsgave, på-gensyn-gave eller andet, og jeg skal have det med, så er det inden d. 10. (eller faktisk inden d. 5. juli, da jeg tager til Sønderjylland som frivillig på ferielejr)). 

Alle flyttekasserne 


For det andet er at jeg har fået datoen for min rejse. Jeg skal flyve fra Aalborg til København onsdag d. 31. juli kl.6.25, hvor jeg sammen med Louise og nogle af de andre, som skal til Grønland flyver med Air Greenland fra København til Kangerlussuaq og derfra til Nuuk.

Her kan i se tidspunkterne, hvor jeg skal flyve, hvis i har lyst til at følge med: 
06.25: Afgang fra Aalborg med Scandinavian Airlines SK 1202
07.10: Ankomst København

09.00: Afgang København med Air Greenland GL 781
09.40: Ankomst Kangerlussuaq (Der er en tidsforskel på 4 timer) 

13.30: Afgang fra Kangerlussuaq med Air Greenland 515
14.20: Ankomst til Nuuk

For det tredje skal jeg fra mandag d. 15. juli til fredag d.19. på informations kursus på Syd Fyn. Det skal jeg sammen med andre som skal rejse til Grønland, hvor vi vil få en masse informationer omkring Grønland, altså i forhold til kultur, sprog, skolen, skolereformen, skatteregler og alt andet praktisk som er vigtigt at vide i forbindelse med, at man flytter fra Danmark til Grønland. 

For det fjerde har jeg modtaget en masse papirer fra skolen, bl.a. ordensregler på skolen, datoer med møder og arrangementer på skolen, men det som jeg synes var mest vigtigt var, at jeg fik mit skema :-)
Dog var der lidt ændringer i forhold til, hvad jeg oprindeligt var blevet informeret omkring i forhold til fagfordelingen. 



For det femte har jeg lige været en uge på Kreta - hold op, hvor var det bare skønt.! Jeg var afsted med min lillesøster hvor vi havde en fantastisk uge med, sol, hygge, afslapning, pool, strand, gåture, græsk mad og kvalitetstid. 





For det sjette modtog jeg i fredags mit endelige bevis på, at jeg er folkeskolelærer! Jeg var til dimission på Læreruddannelsen i Silkeborg, eller Campus Silkeborg, som det så fint hedder nu. Mor, far og Sisse var med, hvor vi var samlet i hallen med resten af dimittenderne, og dem de havde valgt at tage med. Der var taler (nogle kortere og bedre end andre), smuk underholdning fra musikholdet, uddeling af legater og overrækning af eksamensbeviser. Herefter gik turen mod Thy i Volvoen, hvor vi fløj af sted til lyden af Ib Grønbæks tekster for fuld skrue og med bajere - vi varmede nemlig op til Thy Rock!   
Thy Rock var fabelagtigt, skønne thyboere, øl, lækkert musik, og tørvejr. Derfor er det også en lidt træt Sanne, som skriver dette indlæg, men jeg synes bare, at der var så meget, som jeg gerne ville dele med jer. 


tirsdag den 11. juni 2013

Bare kald mig FOLKESKOLELÆRER!

Det er ved at være noget tid side, at jeg har smidt et indlæg, men den sidste tid har været ret presset med at pakke flyttekasser, få set mennesker og læst til eksamen!

Men hurra for at der er mere ro på nu. I mellemtiden er der sket det mest fantastiske, JEG ER BLEVET FOLKESKOLELÆRER!!! Der skete det, at jeg onsdag d. 5.6 havde min sidste eksamen på seminariet i kristendomskundskab. Jeg var oppe i symbolundervisning, hvor jeg var lidt presset, da jeg kun havde forberedt mig dagen forinden. Jeg gik ind til eksamen kl. 8.30, var til eksamen til 9.05, kom ind til min bedømmelse, kom ud igen og kunne sige til de fremmødte, at jeg fik et pænt 10 tal! 


Dagen blev fejret med mennesker, som jeg holder meget af, min mor, far, søster, farmor og farfar havde taget turen fra Thy til Silkeborg, to gymnasie veninder kom fra Aarhus, og et par stykker fra Silkeborg. Det var super fedt, at de ville komme og være en del af det, det gjorde mig utrolig glad. 
Derudover skulle jeg den samme dag have flyttet mine sidste ting fra lejligheden, STOR TAK til familien og Trine og Kp - i var alle super stærke!! Resten af dagen blev der slappet af i haven, hvor solen skinnede som mit glade humør. 
Den sidste del af ugen havde jeg fået lov til at være Pernilles roomie, hvilket var nogle skønne dage! KÆMPE TAK, fordi jeg måtte det!!! Søndag kom min kære far til Silkeborg, hvor vi fik malet lejligheden og afleveret den. Derpå blev Silkeborg-kapitlet lukket og et nyt åbnet, da jeg pt. er flyttet ind hos mine forældre i Thy. 
Status pt. er, at jeg prøver at få styr på flyttekasserne, få ordnet en masse praktiske ting og sådan.











mandag den 3. juni 2013

Ønskeliste

Hej hej 

En del har spurgt mig efter, hvad jeg ønsker mig, så her er en liste og ellers er jeg vild med overraskelser :) 

- Nike free str. 38
- Brun læder skuldertaske 
- Ferm living lysestager (sort og gul)
- Applicata huse (lille turkis, mellem sort eller hvid)
- Neon living sort bakke
- Sort spisebordslampe (Unik 500,-)
- Opbevaringsbøger fra House doctor (gul og turkis)
- Parfume (One million, Coco Chanel)
- Træningsbukser, trøjer, toppe 
- Sports fløjte 
- Muuto tekande
- Stor sort Margrethe skål
- Vase (Unik)
- Kopper (Unik)
- Varme trøjer