søndag den 24. november 2013

Se, se, der er faldet sne

Livet som lærer er LÅGSUS. Min kælk & jeg
Se, se, se i nat der faldet sne, nu blir' der fest og glæde
nu skal vi ud med slæde, se, se, se i nat der faldet sne. 

Eller sneen har været her et par dage nu, men den fik mig alligevel til at købe en kælk!
Sne kan få selv de største voksne til at forvandle sig til små børn igen, når de ser den nyfaldne sne, der pænt ligger som et udrullet vattæppe henover jorden. Når man betræder den, kan man høre den skønne lyd af støvlens hårdhed der møder sneens blødhed - fantastisk!
Havnen med sne


Lørdag stod den først på møde i KRK-INUA, hvor vi lige mødtes og gjorde status fra sidste gang og snakkede lidt om den kommende tids aktiviteter, NUAN, hvor bliver det bare fedt at komme i gang med aktiviteterne.
Bagefter stod den på julehygge med nabo-Louise, vi fik julehygget i stor stil. Der blev produceret julekort, flag til flagranken til juletræet, og en masse fint pynt lavet i trylledej

















Søndag havde jeg inviteret nabo-Louise til morgenmad, så der var nybagte boller, pandekager, frugt, æg, kaffe og te. Det var rigtig hyggeligt, søndag morgen blev rigtig skudt i gang da Louise tager en sluk kaffe, hvor hun i sekundet efter får et hosteanfald - tænk selv, hvad der sker... For ja, selvom Louise prøvede at kontrollere kaffen så lykkedes det ikke helt, ergo der var kaffesprøjt i en pæn radius fra Louise, helt op på væggen.. Måske skulle man have været der, men lige nu sidder jeg højlydt og griner af det igen.
Efter kaffesprøjtet gik vi en tur, fordi vejret var helt perfekt. Vi fik selskab af en løs hund, som fint fulgte os det meste af vejen, og selvom det er ulovligt at have løse hunde i Nuuk, så er det næsten, det eneste man ser.







tirsdag den 19. november 2013

Stormfri

Naturen her er fascinerende, og den har tryllebundet mig op til flere gange. Men den tryllebandt mig ikke helt, når jeg vågnede kl. 4, natten til mandag ved, at vinden bankede på mit vindue med så stor en slagkraft, at jeg ikke kunne sove igen. (Jeg har senere læst, at der har været vindstød på 42 m/s!) Jeg stod altså tidligt op i går morges (eller nat vil jeg nok nærmere kalde det!), aftalte med Louise, at vi ville tage bussen til arbejde. Det kan godt ske, at jeg var stået tidligt op, og ville have været morgenfrisk, men det var ikke tilfældet - langt fra! Jeg valgte at tage mine, ellers så fine efterårsstøvler på, som jeg har fra DK, regnbukser (smart!), vinterjakke (smart!), vanter (smart!), pandebånd (smart!) og halstørklæde (smart!). Det eneste der ikke var smart var, at jeg havde valgt det total forkerte fodtøj!!! Om jeg fik det at føle? Jo tak, det gjorde jeg i allerkoldeste grad!! For når den sne der så pænt var kommet i weekenden var begyndt at tø, var jorden altså dækket af slush ice (som vi kalder det!), en blanding af både sne, sneklumper og isvand. På turen til bussen bevægede mine fødder sig igennem slush ice, men ikke nok med det, så blæste det så kraftigt, at selv fuglene ikke kunne komme frem, og modvinden skød med den syleskarpe regn/sne - AV! På arbejde kom vi da, men det var en ren overlevelsestur.
I dag blev Louise og jeg igen enige om, at bussen var det eneste rigtige at tage pga. stormen. På vej til busstoppestedet snakkede vi om, at det ikke var så slemt som i går, men jeg havde selvfølgelig også lært en vigtig lektie - hellere praktisk fodtøj end pænt fodtøj! Vi kommer frem til skolen i god tid, sætter os på lærerværelset og snakker lidt, da vi får beskeden om, at der er mange af vores kollegaer der ikke kan komme frem til skolen pga. stormen, så vi skal sørge for, at alle eleverne bliver samlet, så de har en lærer. Klokken ringer og jeg går til time, jeg er den eneste der er der fra 7. klasse, så jeg samler de elever, som er kommet frem til skolen i den ene klasse, får givet dem besked om situationen, og sætter dem i gang med at læse. I løbet af de første lektioner kommer beskeden om, at eleverne så vidt det er muligt, skal sendes hjem, da stormen vil blive kraftigere omkring middagstid.
Så her sidder jeg. Jeg er hjemme, inde i varmen i stearinlysets skær og nyder, at jeg ikke skal bevæge mig ud i den buldrende storm.
Sidste uge på vej på arbejde. Fantastisk udsigt.

Sidste uge på vej på arbejde

Ville ønske at billedet bare var halvt så smukt, som det var i virkeligheden 

SNE 

Sne på døren! 

Louise med snebold aftryk, vi mødte nogle af børnene på vores gåtur :p

Har verdens sejeste underbo, som lige sørger for at fjerne sne! TAK!

Sne & sneglade børn, som bare hopper ned i sneen! 

Havde besøg af min engelsk klasse 

Indehygge på en stormvejrsdag 

Stormvejr = på med mors hjemmestrikkede sokker. Tak mor 
 

søndag den 10. november 2013

Giv noget til andre

Den der følelse af, at noget man gør, bare er det helt rigtige - den følelse sidder jeg med lige nu. Det er helt fantastisk. Jeg har meldt mig som frivillig i Kalaallit Røde Korsiat (KRK - INUA). Derudover er det ekstra fedt at få et skulderklap for, at det man selv synes, man er god til også er noget andre synes, og ser som kvaliteter. Jeg har sagt ja til at være aktivitetsleder, hvilket jeg glæder mig rigtig meget til. Glæder mig til, at jeg sammen med de andre seje frivillige skal stable aktiviteter på benene for andre unge her i Nuuk.
Det har været en weekend med ekstremt god energi, gode oplevelser, en masse smil, grin, lærerig og ikke mindst mindeværdig!
Men man kan mærke i maven, når noget føles rigtigt, og det gør det her, jeg synes det giver så meget mening at give andre noget, og lave noget sammen med andre. Ellers har jeg bare at sige, at jeg synes i skal like vores facebookside Klik her og "synes godt om" 

TORRAK!!!!!