Udfordringer ved lærerjobbet

De store udfordringer ved at være lærer - findes de?
Som lærer har du jo bare tidligt fri hver eneste dag, ikke? 

Jeg tror på, at alle job har sine udfordringer, men at være lærer har særlige udfordringer, mange krav og forventninger fra forskellige sider, som skal opfyldes. Dagligt mærker jeg på egen krop de store udfordringer, som mit job giver mig, ikke bare på min faglighed, men på sociale opgaver og besparelser.

Jeg er lærer, jeg har uddannet mig til at lære børn.
Jeg er lærer, jeg brænder for min profession.
Jeg er lærer, men jeg er også et menneske. 

Børn lærer og er modtagelige overfor læring, hvis de har deres basale behov dækket, som ordentlig søvn, omsorg, kærlighed og mad. Det har alle ikke.
Jeg oplever, at det er udfordrende at undervise elever, som ikke har spist eller fået en ordentlig nattesøvn.
Jeg oplever, at det er udfordrende at undervise elever, som mangler opbakning og støtte hjemmefra.
Jeg oplever, at det er udfordrende at undervise elever, som ikke kan se meningen med at gå i skolen overhovedet.

Nå ja, det er da også udfordrende, at arbejde under store besparelser.
I Grønland er vi ikke underlagt den nye reform på folkeskoleområdet, men i stedet er vi ramt af ansættelsesstop og besparelser af de større. Hvordan besparelser på skoleområdet kan hænge sammen med, at man ønsker bedre fremtidsmuligheder for landets børn og unge, hænger i mit regnskab ikke sammen. 

En udfordring er en opgave, som er spændende, men også en krævende opgave. Sådan er mit job. Det er spændende, jeg lærer hver dag, hver dag er anderledes, jeg ved ikke, hvad dagen giver mig. Det er krævende, jeg giver meget af mig selv hver eneste dag. Jeg reflekterer over min måde at undervise på, hvad den kræver af mig, hvad jeg kan gøre bedre og derved støtte eleverne i de udfordringer, som de selv bærer rundt på.

Hvordan går det?

Hvordan går det? Spørgsmålet jeg har modtaget en del gange den sidste tid, da jeg præcis en måned efter min morfars død mistede min oldemor.
Det har været en hård tid.

Det er tidspunkter som disse, hvor det rammer én, at man faktisk bor i et andet land og ikke bare kan være der, hvor det ville være mest naturligt, at man var, hos sine nærmeste.
Jeg er overbevist om, at de ting jeg går igennem her, er med til at styrke mig, jeg finder mere og mere ud af mig selv, mærker efter, siger fra og til på godt og ondt. 

Det er ikke uden følelser, når man oplever sådan ting på afstand, man er igennem hele bogen af følelser, sur, glad, ked af det, misundelig, splittet og forvirret. 

Men hvordan har jeg det så? 

Jeg har det godt, rigtig godt. Det kan jeg ikke kun takke mig selv for, men bestemt de personer, som jeg har nærmest heroppe. Specielt veninde-nabo-kollega-Louise har været en stor støtte, fordi hun er ærlig, fordi hun siger, at hun synes, det er svært i sådan en situation og ikke ved, hvad hun skal sige, men ofte behøves der ikke bruges ord, hendes nærvær, omsorg og ører er nok. I situationer som dette er ens netværk så mega vigtigt, at mærke at ens piger heroppe er der for en, at ens kollegaer viser forståelse og omsorg, hensyn fra ens leder og bare have sine andre venner og bekendtskaber. Det har været mere end guld værd, når jeg ikke kunne være hos dem, som er mig nærmest, min familie. 

Jeg er stadig meget glad for mit arbejde, selvom der dagligt er store udfordringer, som jeg vil dele med jer i den nærmeste fremtid, da jeg synes det har været svært at skrive om, men nu har jeg været i de udfordringer i over et år og nu kan jeg sætte de rigtige ord på det. 

Jeg er vild med Grønland, jeg er vild med naturen heroppe, for tiden er der utrolig meget Nordlys, og det kan godt ske, at det for nogen bliver hver dag at se Nordlyset danse på himlen - men ikke for mig. Når det er så kraftigt, at det lyser det meste af himlen op bag Store Malene så er jeg imponeret af naturen - den er vildere og stærkere end mennesket. Jeg nyder, at jeg kan ligge i min seng og se gennem mit vindue og se på Nordlyset der danser på nattehimlen. 

At give andre gode oplevelser er også med til at gøre mig glad. Her har jeg besøg af mine 8. klasses piger, som overnattede hos mig fra fredag til lørdag. Min stue var forvandlet til en stor kæmpe madras, hvor pigerne hyggede, vi så en masse tøsefilm, spiste slik i lange baner og snakkede om lækre mænd - jeg var heldig at få Channing Tatum, hvilket jeg ikke klager over.
Det var vildt hyggeligt at have dem på besøg, om mandagen kom spørgsmålet Hvornår skal vi sove hos dig igen? 

Vi spiser aftensmad som pigerne har lavet

Morgenhygge i stuen 

At miste på afstand - det sidste farvel

Sometimes you 
will never know
the value of a
moment until
 it becomes a
 memory. 

I sommers tog min søster mig med ud til min mormor og morfar. Jeg var ellers selv fast besluttet på, at jeg ikke ville besøge dem pga. min mormors stigende alkoholmisbrug.
Min søster gjorde noget, som jeg i dag er hende evigt taknemmelig for.
Jeg havde været i Aarhus for at besøge nogle veninder, hvor min søster hentede mig på stationen, da jeg kom hjem. Da vi satte os ind i bilen, sagde hun, at hun synes, vi skulle tage forbi mormor og morfar, bare et lille besøg sagde hun.
 Jeg protesterede, mest fordi jeg i min stædighed havde besluttet mig for, at de måtte kontakte mig. Men er der noget i verden, som jeg er blød overfor, så er det min søsters tiggende og insisterende øjne. Jeg gik med til, at vi godt kunne tage derud, men det skulle være kort.
Vi kørte ind i gården hos mormor og morfar, kiggede på hinanden, gik ud ad bilen. Jeg gik hen mod den slidte havelåge, åbnede den med bankende hjerte, fordi jeg ikke havde set dem så længe og usikkerheden omkring, hvad der ventede mig på den anden side af døren.
Der ventede ikke overraskende en stank af gammel sprut fra min mormor, som kunne lugtes på flere meters afstand, jeg gav hende et hurtigt knus og gik ind i stuen til min morfar.
Der sad han i sin lænestol, smilende, glad og med ordene "Hvor er det dejligt, at I ville besøge os". Min morfar var en mand af få ord, han åbnede kun munden, hvis det var nødvendigt. Jeg har aldrig hørt ham sige det før, derfor ved jeg, at han mente det, hvilket hans smil også fortalte.
Vi blev der noget tid, hvor vi snakkede lidt og jeg fortalte om Grønland.
Da jeg sagde farvel til min morfar, var det et farvel. Med en klump i halsen og tårer som pressede sig på, gav jeg ham et stort knus. Da jeg vendte ryggen til og gik derfra, vidste jeg godt, at det var sidste gang jeg ville se min morfar i live. Jeg fik ret.

I søndags modtog jeg et opkald tidligt om morgnen fra min søster. Hun vidste ikke, hvordan hun skulle sige det, men jeg vidste allerede, hvad hun ville sige, inden ordene kom ud af hendes mund, at morfar var død.
Jeg vidste, at det ville ske, jeg vidste, at hans lys snart ville slukke. Alligevel vidste jeg ikke, at jeg ville blive ramt så hårdt, at jeg ville blive så ked af det. Jeg græd, mens jeg snakkede med min søster, jeg fik et stort hul i maven, en følelse af ikke at forstå beskeden, følelsen af at være alene og ikke sammen med de andre.
Det, at jeg har mistet min morfar, som er den første af mine bedsteforældre, der tager herfra, har ramt mig hårdere end jeg havde troet, at det ville. Jeg har været meget ked af det, men også sur, sur på mig selv, misundelig og sur på min familie i Danmark som har kunne være sammen og være der, give ham det sidste farvel, alt i mens jeg har siddet 3000 kilometer væk. Jeg har håndteret det på min måde, måske kan man forstå det, måske kan man ikke, men ingen ved, hvordan det følelse at miste én på afstand, før det er prøvet.

I dag kl. 13 dansk tid blev han begravet. Jeg gik selv ud på kirkegården her i Nuuk. Gik i det smukke landskab, som netop er blevet ramt af den første sne, det er som om nogen har taget en si og strøget flormelis ud over det hele, så smukt, koldt og hvidt. På kirkegården stillede jeg mig ved indgangen på fjeldet, kiggede udover vandet, så op på himlen der var gråsort, men med en enkelt blå stribe, hvor solen prøvede at brænde igennem, mærkede den kolde vind hive i mig, blæse mig igennem alt i mens jeg lod tårerne få frit løb. I tankerne havde jeg billedet af min morfar sidde i sin lænestol, i solskin, smilende, glad og interesseret i mig, det er sådan, jeg vil huske ham. Et minde fra en sommerdag, har pludselig fået en langt større betydning end jeg havde troet. Hvil i fred morfar.

Jeg holder af hverdagen

Jeg holder af hverdagen 

Mest af alt holder jeg af hverdagen
Den langsomme opvågnen til den kendte udsigt
der alligevel ikke er helt så kendt..... 

Sådan hylder D. Turéll hverdagen. Her er det hverdag igen - og jeg holder faktisk af den. 

Der er gang i hverdagen igen, og jeg har savnet den. der er slukket for sommerferie, afslapning og besøg i stedet er der tændt for arbejdet, oplevelser og mit frivilligearbejde igen. Det er dejligt at være tilbage på skolen igen, have sin faste gang i klasserne og det at undervise. Nogle dage kører undervisningen som smurt smør på nybagt franskbrød, mens der er andre dage, hvor det er som at spise halvtørt franskbrød - men sådan er det vel med alle jobs. 

Jeg holder af hverdagen, fordi den giver mig mange ting, selvfølgelig brænder jeg for mit arbejde som lærer. Det, jeg ellers brænder for er mit frivilligearbejde, hvor vi stille og roligt er i gang igen - det er dejligt at se og være sammen med de andre frivillige unge igen. Denne weekend er jeg så heldig at være instruktør på træningskurset for nye frivillige i INUA, det er fedt at se et projekt der bare på et år, er vokset, at vi lærer noget hele tiden og deler den styrke vi alle har. Jeg læste for noget tid siden noget om, at det ikke er vores arbejde som definere os som menneske, men vores fritid og det vi brænder for, som definerer og siger noget om, hvilken slags person vi er. Det har jeg tænkt over, og jo i mit tilfælde stemmer det overens med hvilken type person jeg er. 

Selvom jeg holder af hverdagen, holder jeg også af weekender. Siden mine forældre og søster rejste er weekenderne blevet brugt på afslapning, musikoplevelser, hygge med kollegaer og frivilligtarbejde. 

Louise og jeg var i Katuaq, kulturhuset i Nuuk, hvor vi hørte Small Time Giants' nye album, de spillede også nogle af de gamle sange. Det er musik, som er anerledes i forhold til det jeg plejer at lytte til, men det er til dato de fedeste koncerter, jeg har været til, fordi bandet har den vildeste energi, de lækreste tekster og musikstykker med de bedste pauser. Aftenen toppede med at Nordlyset tog en tur henover himlen og dansede så smukt i store grønne stråler henover himlen. Det er noget som ikke bliver hverdag for mig, det er stadig lige så fascinerende.

Billedet er ret utydeligt, men forsangeren bliver holdt af publikum alt i mens han synger

En anden weekend stod den på hygge med Louise, Christina og Maria. Menuen var rensdyrburger, vin, øl, drinks og grønlandsk kaffe - slet ikke så tosset. Vi tog senere ind til byen, hvor vi hørte Shaka Loveless på Manhatten, hvilket var endnu en fed koncert, fordi der var så mange mennesker og god energi.

Grønlandsk kaffe - det skal symbolisere Nordlyset

udsigt til Store Malene fra Nuuk Playground. Den blå bygning til venstre er USK, skolen jeg arbejder på. 

  Tilbage er der bare at sige: husk at nyd hverdagen, den er kun til at holde af. 

Min sommerflirt med Danmark & familieminder

Der har været stilhed på bloggen de sidste mange uger, men jeg havde valgt, at jeg ville nyde min sommerferie fuldt ud og gøre alt det jeg havde lyst til. Alligevel skal i ikke snydes for at høre, hvad jeg lavede i min sommerferie.

Jeg satte mig i en taxa, lørdag d. 21. juni om morgen, hvor chaufføren kørte mod lufthavnen, som om jeg ikke ville nå mit fly, hvilket han ikke havde behøvet, jeg var i god tid. I lufthavnen i Nuuk tjekkede jeg min baggage ind, stødte ind i et par kollager som havde samme rejsemål som jeg - nemlig Danmark.
Flyveturene gik ganske godt og uden nogle forsinkelser, det var en helt speciel følelse at flyve hen over Danmark igen, se alt det grønne, træerne, markerne, vejene og bare Danmark. Mens jeg sad og kiggede ud af det lille flyvindue alt i mens jeg dagdrømte, kunne jeg ikke lade være med at trække på smilebåndet, da en lille dreng begejstret sagde "Anaana anaana, se der er træer", det var tydeligt, at han også fandt de høje grønne træer fascinerende. 

Jordbær & ærter i selskab med Trine

Flyet landede i Kastrup før tid, jeg fik fat i min baggage, sagde på gensyn til Louise og Maria, som også havde været med flyveren til Danmark - herefter løb jeg hen, købte en togbillet og kort efter sad jeg i lyntoget mod Aarhus. Jeg nød sjovt nok togturen, nød muligheden for at lade mig transportere gennem den ene by efter den anden. Alt imens ringede jeg og snakkede med mor, far, Sisse, mine fætre og et par veninder. Før jeg så mig om, rullede toget ind på banegården i Aarhus, her spottede jeg hurtigt Trine stå og kigge efter mig, så ud af toget og hen til hende - og igen, der er altså ikke noget bedre end gensyns glæde, når det er nogen man holder så meget af og har savnet.! Så der blev krammet igennem. Vi fik smidt min store kuffert ind i et bagageskab også ellers videre til fest - jeg var stadig helt høj på at være i Danmark og havde ikke helt forstået det. Vi endte i byen, hvor drinksene blev langet over bardisken alt i mens vi dansede og skrålede med på de fleste af djens udvalgte sange. Mandag tog jeg videre til min veninde Pernille i Silkeborg, hvor vi hyggede og hun var så sød at køre mig til Thisted, hvor mine forældre bor.
Jeg har sommerflirtet med Danmark på den allerbedste måde. Danmark viste sig fra sin smukkeste side. Jeg havde en masse forestillinger om, hvordan min sommer ville blive, men må sige at Danmark alligevel tog mig med storm og væltede mig omkuld, da virkeligheden faktisk vandt over forventningerne.
Jeg nød hvert eneste minut, fordi det var fantastisk. Først stod den på Thy Rock med skønne Trine og resten af thyboerne, som levede op til forventningerne med godt selskab, god stemning, musik og kolde øl. Et smut forbi Struer, hvor jeg besøgte Line, Casper og Viktor. Det var en skøn solskinsdag, som blev til en kanon hyggelig dag - de er det bedste vennepar jeg har og tilmed har de den herligste dreng - som efter lidt tid godt turde lege med mig, jubiiii. Viktor var, og er, så sød, fordi han er helt tosset med isbjørne. Jeg var også så heldig at blive inviteret i cirkus af mine drenge, altså mine fætre Mikkel og Hjalte, skæbnen ville at min anden fætter, Kevin, var på besøg, så det blev til en god cirkustur med drengene og Sisse. Herefter var jeg en uge på ferielejr med Ungdommens Røde Kors, det var mit 3. år som frivillig på lejren - det er helt specielt at være afsted, sammenholdet, oplevelserne, trætheden og bare det at være sammen om at give nogle børn en ferieoplevelse, som nogle måske husker for livet. Det er sådan noget jeg elsker!
Resten af sommeren indeholdt Grøn Koncert i Aarhus med veninder, søster og grandkusine, en dag i Fårup Sommerland, hvor jeg fik lov at være barn igen, tur til havet for at tage sol og bade, et par dage i Løgstør i farmor og farfars båd med søster og fætter, en 25 års fødselsdag med overraskelser og så lige det sidste smut forbi Silkeborg og Aarhus. Vil lade billederne vise, hvordan jeg har haft det.

 Collect moments not things

Pernille & Silkeborg

Så landede man hjemme ved mors køkken

Hjemkomstkage

Søstre for altid - lys & mørk :) 

Sisse og Simba i Vorupør

Thy Rock med Trine og Sisse 

Thy Rock og Burhan

Thy Rock & L.O.C - ALT for fedt!!!!!

Thy Rock. The stupid man 

Thy Rock med Thomas H. og Trine - vild med det

Smukke Thisted

Cirkus med 4 af de bedste - #lovethem

Grøn Koncert i Aarhus med pigerne

Sisse & grandkusine Lone til Grøn

Mine søøøøøde veninder <3

Grøn Koncert

To skøre blondier

Nik & Jay - #detvarHOTHOT

#Grønkoncert2014 de to stiveste piger, men også de sødeste

Mor og far ved Vigsø

Min fantastiske farmor & Simba på sejltur

Fårup Sommerland - prøver alle de vilde ting med min fyr

25 års fødselsdag - Hjalte synes jeg skulle have kanel i knækbrødsform <3

Løgstør når det er aller bedst

Løgstør var skøn og dejl

25 års fødsesdag 

Beskrivelse af Grøn koncert

Verdens bedste farfar på sejltur 

Søde veninder overraskede mig på min fødselsdag 

Knap så søde veninder gav kanel........

Jeg har haft den bedste sommer, jeg havde ikke forventet at den blev så god, men jeg har virkelig mærket hvor dejligt det er at være sammen med de mennesker jeg holder af - jeg ville da gerne, at jeg kunne bruge mere tid med alle, men pludselig fløj tiden bare afsted og kalenderen viste d. 4. august, som var datoen for at rejse tilbage til Nuuk igen, som jeg faktisk savnede.!

Vi venter....

Det anderledes ved turen tilbage til Nuuk var, at jeg nu havde 3 medrejsende, nemlig Sisse, far og mor. Da vi sad i flyveren mod Kangerlussuaq fandt vi ud af, at det faktisk var aller første gang, at vi alle fløj sammen. Skæbnen ville, at vi skulle vente i Kangerlussuaq, men at det lige blev til 9 timers venten havde jeg ikke lige håbet på. Heldigvis nød vi det, fordi vejret var helt perfekt og ingen myg - hvilket var ret vildt, fordi der næsten altid er fyldt med myg, hvis det er vindstille og solen skinner. Vi gik også lidt rundt i Kangerlussuaq, men byen er ikke super stor, men tiden gik og pludselig kunne vi komme med den lille røde flyver mod Nuuk.

Nogen sove i flyet.....

Vi udnyttede de sidste af mine fridage på at være sammen her i Nuuk og tilmed viste vejret sig fra sin skønne siden. Jeg fik vist dem lidt rundt i Nuuk, hvor de så byen og skolen jeg arbejder på inden børnene indtog den. Vi fik en sejltur af min kollega Jeppe, hvor vi havde en god dag på vandet, hvor fjorden var helt spejlblank, vi var tæt på et "vandfald", der blev spist madpakker, fanget rødfisk og torsk, en landtur i Qorgut hvor vi fik plukket lidt blåbær og da vi kom hjem skulle der ordnes fisk og spises fisk til aften. Vi havde en dag, hvor Louise guidede os op ad Store Malene, som er et 770 meter højt fjeld. Vejret var perfekt til en tur derop, det var vidunderligt at gå op ad fjeldet, selvom det til tider kunne være udfordrende at gå, da der er en del løse sten, men ruten derop var fint afmærket. Man skal være opmærksom, når man går på det, fordi der hvert år sker evakueringer og samtidig skal man holde øje med vejrskift, da vejret kan ændre sig ret hurtigt her. Vi nåede alle sammen toppen af Store Malene, hvor der ventede os et syn af de større, det var helt klart vejr og man kunne se så langt, vi så Kongeskibet sejle tættere på Nuuk derfra, men nød også det imponerende syn af fjeldene i vandet. Jeg var, og er stadig, ret stolt af min mor, som nåede toppen, hun er en viljestærk kvinde som trodser sin gigt! Vi udnyttede, at vejret var dårligt en dag, hvor vi tog på National museet - ikke fordi vi plejer at gå på museum, men nu bød muligheden sig, det var ikke en videre vild tur, men vi fik da set mumierne som blev fundet heroppe for en del år siden. Så begyndte arbejdet for mig, men de andre 3 nød Nuuk, hvor de gik rundt, en dag hilste de på kongeparret og deres børn, en anden var de på Lille Malene og ellers var de turister i Nuuk. Vi mødtes også med min mors kusine Conni, som også er bosat her, hvor vi havde en hyggelig eftermiddag og aften sammen. Så holdt vi min fødselsdag heroppe, hvilket var en meget hyggelig dag, hvor mine forældre fik hilst på alle de mennesker, som de bare havde hørt om på Skype. Herefter begyndte arbejdet for alvor for mig igen, hvilket var helt okay, fordi jeg savnede arbejdet. Første skoledag blev i år en våd oplevelse, hvor det stod ned i de største stråler, men må sige at de små nye 1. klasser alligevel strålede i deres små nationaldragter. Vil igen lade billederne tale for sig selv.

Mor & far i Kangerlussuaq

Mens vi venter slappes der af i solen

på gåtur i Kangerlussuaq

Snart i den lille røde flyver - jubiiii

Så er vi i Nuuk 

Mor & far <3

Min smukke søster 

Søstre

Rudolf er død....

Fantastisk natur på sejlturen

Smukt intet andet

To af de flotte

Der fiskes - mon nogen bider på?

Søstre for altid

Mor og far på sejltur

Fascinerende syn

Elsker hende der og den natur.

I land i Qorgut

Far fanger en ret stor torsk og er MEGET glad!

Udsigt fra Store Malene

Søstre på toppen af Store Malene

Fra toppen af Store Malene

Natur fra Store Malene

Grønlandsk mumie.... 

Det er, hvad Sisse har at sige om museum...

Sisse og fine Estermarie i nationaldragt på sin 1. skoledag. 

Skønne familieminder er nu i hjertet gemt for altid