Det er ikke længe siden, at jeg skrev, at der var 100 dage til, at jeg besøger Danmark, nu er der altså kun 60! Det går så sindsygt stærkt - før man når at blinke, står jeg i Danmark.
Før påsken blev jeg ramt af en god gang influenza, som satte mine batterier på stand by, da jeg var syg fra søndag aften til torsdag. Det var ikke sjovt! På sådanne tidspunkter er det fantastisk med pakker hjemmefra (TUSIND TAK!). Jeg tror på, at de var med til at gøre mig rask hurtigere.
Torsdag formiddag var nemlig en særlig dag, jeg skulle i lufthavnen. Så med influenza i kroppen smed jeg mig i en taxa til lufthavnen. Her hentede jeg min veninde Pernille, som jeg kender fra seminariet af.
Jeg er så heldig, at jeg kan tilføje endnu et venindeafsnit til mit grønlandskekapitel, da jeg de sidste 11 dage har haft besøg. Det er kæmpe stort, at jeg har nogle seje veninder, som kan finde tid og penge til at besøge mig, det er helt vildt skønt, og jeg er dem evigt taknemlige!
Torsdag, var jeg som sagt stadig ikke på toppen, men jeg gjorde det, så godt jeg kunne, men det blev bare en dag med indehygge, da mine batterier var helt i bund. Jeg havde dog lovet Pernille, at jeg ville lave boller i karry til hende den første aften, da det er "vores" ret. Jeg har lavet boller i karry heroppe før, hvor jeg lavede det til Louise, eller jeg indrømmer gerne, at det ikke var helt som boller i karry skal være, da hverken smagen eller konsistensen var okay.. Fra nu af går boller i karry under navnet "boller i karry budding", hvis man spørger Louise. Pis! Men jeg tilføjer dog lige, at den her gang blev det faktisk ret okay!
Fredag stod den på arbejde, batterierne var ikke
helt i orden, men jeg ville af sted, jeg savnede at være på arbejde, og jeg ville gerne, at Pernille skulle møde mine elever og se mit arbejde. Fredag er heldigvis min korte dag, hvor der kun er 4 undervisningslektioner, så jeg havde den lyshåret dansker med mig, hvilket er noget nogle af eleverne synes er meget fascinerende.
Pernille var så heldig, at hun fik lov til at opleve "spis grønlandsk" på lærerværelset. Det sker en gang imellem, hvor alle så har noget grønlandsk med, også spiser man sammen i det store frikvarter på lærerværelset. På dage som disse har gangene omkring lærerværelset en helt speciel duft. Der var på rullebordet disket op med diverse grønlandsk specialiteter. Jeg fik lokket Pernille til at smage mattak og røget moskus, men hun var ikke videre vild med det, men den røget laks var mere til hendes smagsløg.
 |
| Rullebordet med grønlandske specialiteter |
 |
| Tørrede ammesatter |
 |
| Spæk |
 |
| Mattak |
 |
| Tørret moskus |
 |
| Rejer, hval, laks kage m.m |
Fredag aften blev der lavet hjemmelavet pizza, se det var mere til Pernilles smagsløg end de grønlandske specialiteter.
Lørdag formiddag gik vi en lille tur rundt i Nuuk, vi var forbi Kolonihavnen, hvor Pernille håbede, at der var nogle store "isbjerge" (som hun kalder dem), men vi var ikke så heldige..
I stedet nød vi bare udsigten dernede.
 |
| Pernille og Havets Moder |
 |
| Pernille på et "isbjerg" |
Om aftnen havde vi aftalt med Louise og Chris, at vi ville hygge med lidt mad og vin.. For ja, vi havde jo ellers arrangeret, at vi skulle på tur ind til Kobbefjorden i en hytte, men dette blev aflyst, da manden som skulle sejle os havde forbrændt sin fod, da han ville slukke en lille brand. Nå, men for at gøre op for vores lille overlevelsestur, hvor vi skulle have levet af nutella, gik vi all in på hyggeaften. Der var altså rigeligt med drikkevarer med procenter i!! Det er sjældent, at det sker her, da det koster en hel del at drikke noget med procenter i. Det var en super hyggelig aften, hvor vi fik spillet både Partners og Bezzerwizzer, sunget, fjollet og bare hygget. Vi tog senere ind til byen, hvor vi dansede alle de forbudte trin på Manhattens dansegulv. Den sjove aften slog så hårdt tilbage om søndagen, der var vi (eller jeg) var hvert fald ikke mange penge værd.
 |
| Bandz a make her Danz partner in crime |
 |
| Skøre Chris & Pernille |
Det her billede er ret internt, men jeg er nødt til at sætte det på, fordi det er så fedt, at Louise får lånt en andens sko på diskoteket. Kjole og løbesko - det er det nye! Nu er det sagt.
 |
| Louise i sine nye SKO |
Ellers er tiden i påsken blevet brugt på at nyde naturen, nyde at man rent faktisk havde tid til at gå ud og rundt. Det skal lige siges, at i den tid Pernille var her, kom der altså rigtig, rigtig meget sne.. Der kom vist næsten nyt sne hver eneste dag faktisk.
 |
Uhmmm nyfalden sne
|
Selvom der faldt ret meget sne, var der også gode dage med solskin, og det udnyttede vi i stor stil. Louise, Pernille og jeg tog os en tur til Lille Malene. Vi gik hjemmefra ved en 10.30 tiden og var først hjemme ved en 17 tiden igen, men vi nød turen hen til Lille Malene og turen derop og ned. Lille Malene er kun 420 m. høj, men det er ikke bare en lille let tur op, men smuk tur! Vi gik op ad Lille Malene lang skiliften. Det skal lige siges, at Pernille klart viste sig at være mega flyfrisk, da hun flere gange faldt og bare generelt havde taget helt forkerte sko på... Haha..
På toppen var det skønt at se udover Nuuk, og man forstår hvorfor det bliver kaldt næsset. Turen ned var en smal sag, da man bare kunne sætte sig på numsen og glide ned - simpelthen fedt!
 |
| På vej til Lille Malene |
 |
| Smukke Nuuk på en solskinsdag |
 |
| På vej op af Lille Malene langs skiliften |
 |
| Louise på Lille Malene |
 |
| På toppen af Lille Malene |
 |
| Mig på toppen af Lille Malene for 2. gang i år |
 |
| Uimodståelig udsigt udover Nuuk |
 |
| Nuuk fra toppen af Lille Malene |
 |
| Siger lidt om hvor meget sne der er kommet..... |
 |
| Pernille i den smukke natur |
En af dagene tog vi også i svømmehallen sammen med Louise, hvor vi sjovt nok svømmede rundt.
 |
| Svømmehallen Malik |
 |
| SNE udenfor min dør.... |
Søndag var den sidste hele dag Pernille havde i Nuuk. Heldigvis viste vejret sig fra sin allersmukkeste side og jeg viste Pernille mit yndligs sted i Nuuk. Det er et sted ikke ret langt fra, hvor jeg bor. Her blev det også til nogle kælketure, indtil Pernille valgte at køre ind i fjeldet, så der kom en revne i min kælk.. haha.. Men sjovt var det, og jeg forstå bedre, hvorfor min far, da jeg var mindre, altid gerne ville kælke også - det er jo noget, som man aldrig bliver for gammel til, skide sjovt - det er, hvad det er.
 |
| Pernille i Grønland |
 |
| Herligheder |
Herunder er der en lille billedserie af mit yndlings sted i Nuuk. Jeg lader billederne tale for sig selv, men forestil jer, at solen bare rammer en med sine varme stråler, mens man sidder der, nyder stilheden, den friske luft og den uimodståelige udsigt..
 |
| YES! Endelig kom der en hund, som ville trække mig |
 |
| mig og mit yndlings sted |
 |
| Pernille tager en tur på kælken |
 |
| Ned det går |
Over middag tog vi endnu en tur ind til Kolonihavnen, da jeg lige ville vise Pernille endnu et skønt sted. Her kan man stå ved Hans Egede, midt inde i byen, i en storby, også er der helt stille. Det er helt vildt, men sandt og skønt. Tilmed er der en udsigt, som er ren terapi for en, når man bare sidder der og kigger.
 |
| Pernille & Hans Egede |
 |
| Pernille |
 |
| Kajakker i solskin |
Mandag, efter Pernille var taget af sted, gik jeg ud til Suloraq (som er i Qingerput), en god gåtur, men vejret var skønt og varmt, jeg gik uden pandebånd og vanter. Jeg var nemlig inviteret til min elevs kaffemik, så jeg var lige forbi med en gave og et pilluarit (tillykke).
I dag, tirsdag, hed det så arbejde igen. Det var skønt at være af sted igen, jeg havde faktisk savnet det! Vejret viser sig i skrivende stund fra sin allersmukkeste side, jeg gik i skole i dag uden min store vinterjakke, den var byttet ud med min nye læderjakke (og ingen vanter) - foråret er også på vej i Nuuk.
Ellers taler tallene for sig selv, for tallene fortæller mig, at der nu kun er 4 dage til Ilulissat, 60 dage til Danmark, 5 (dræber)mandage tilbage med undervisning, og under 40 undervisningsdage før det hedder sommerferie. Wow....
Takuss
