For et år siden var jeg i Silkeborg, der var det helt andre tanker, der kørte for min indre skærm. Jeg var nemlig nyuddannet lærer d. 5. juni 2013. Jeg var lettet, stolt af mig selv, lykkelig, spændt på fremtiden og klar på udfordringerne, men jeg var også klar til at nyde min ferie og frihed for et stykke tid.
Nu kan jeg se tilbage på mit første år som lærer. Ikke blot er jeg ny lærer, men jeg valgte også, at tage mit første år i et nyt land - Grønland.
Jeg elsker mit job! Jeg er vild med at møde ind om morgnen, starten morgnen stille og roligt på lærerværelset med lidt morgensludder med kollegaer, blive mødt af eleverne, selvom de nogle gange er uoplagte, trætte eller triste, men for det meste bliver man mødt med smil og glade elever. Det, at man kan lære andre noget, som man kan se gavner dem, at man kan være en form for rollemodel for dem, at man kan mærke, at de også respekterer en for den, man er og omvendt. Så er der alle de sjove ting som sker, fordi man arbejder med børn, hertil skal det lige siges, at jeg det sidste års tid nok dagligt er blevet spurgt, om jeg har en kæreste, eller om jeg har fået en ny kæreste. Eleverne her synes det er underligt, at jeg ikke har en kæreste, fordi de fleste på min alder her både har kæreste, eller mand, samt børn. Dog er det bedste, når man går fra skolen med det største smil på læben, selv på en regnvejrsdag, fordi man oplever, at det hele giver mening.
Alt det gør, at jeg ved, at jeg kan lide mit job!
At være lærer - det er lige mig
Jeg er blevet utallige oplevelser og erfaringer rigere, jeg vil for altid huske mit første år som lærer og mine elever. Selvom de kan være nogle kæmpe bananer til tider, så er de nogle herlige børn. :-)
Derfor ønsker jeg, at folk vil respektere det arbejde, jeg elsker at gå på hver eneste dag.
Jeg oplever desværre også skyggesiden af at være lærer, fordommene.
Jeg hører ofte, at jeg må være sådan en langhåret hippie, som vil sidde i rundkreds, at mit job ikke er krævende eller hårdt, (jeg har jo "kun" 25 undervisningstimer), at man har laaaange ferier, friweekender og altid har tidligt fri...... Alligevel vil de ikke bytte!
Det skal siges, at det at arbejde med børn, som er i gang med at danne sig selv til at være selvstændige individer ikke er verdens letteste opgave. Det kan godt ske, at titlen på mit job handler om at lære eleverne noget omkring viden, men de største opgaver i skolen er nærmest at lære eleverne samfundets spilleregler og ikke mindst, hvordan man er overfor hinanden. Derudover har jeg som lærer ikke tidligt fri, det kan godt ske, at der på mit skema står, at jeg har fri 13.30, men oftest er der møder eller planlægning at tænke på, derudover har jeg i mine skematimer omkring 23 (ofte flere) elever, som ikke altid er stille eller søde ved hinanden - mit arbejde er med mennesker, de er ikke maskiner, hvilket jeg heller ikke er. Derfor har mit første år som lærer til tider været hård, jeg har været utrolig træt - men en ting er helt sikkert, jeg vil for ingen pris i verden bytte mit job!
Ellers går det stadig godt her i Nuuk, herunder er der lidt billeder af, hvad jeg har lavet den sidste tid. Jeg har været til 150 års jubilæum hos det grønlandske Røde Kors, hvor INUA spillede på spande. Nydt synet af solskin og isskosser som er drevet forbi pga. vejreforandringerne. Jeg havde inviteret nogle kollegaer på varme hveder, hvilket var en hyggelig aften i dejligt selskab!
Der har været sidste skoledag for 10. klasserne på USK, jeg har stået vagt til motionsløb sammen med Louise, hvor vi stod i et knudepunkt i forhold til trafik og børn.
Sidste weekend var jeg på en sejtur, da min fars onkel Søren igen var et smut i Nuuk. Louise og jeg fik lov at komme med ud at sejle på den båd, som han havde været med til at ordne. Det var en vildt fed sejltur, selvom vejret var ret skidt, men vi så hvordan man fanger kammuslinger og der blev også fanget lidt OG tro det eller ej, men jeg spiste en rå kammusling! Vi fiskede lidt på turen også, det bedste var, at Louise og jeg selvfølgelig fangede de fleste og de største fisk!
 |
150 år jubilæum og spande-tromme-spil af INUA |
 |
Varme hveder hygge aften med kollegaer |
 |
Varme hveder hygge aften med kollegaer |
 |
10. klasse afslutning i salen |
 |
Lækker i gul vest og slikkepind |
 |
SÅDAN EN SPISTE JEG!!!!!!!!!!! |
 |
Kammusling |
 |
søstjerne |
 |
Et søpindsvin |
 |
En krabbe |
 |
En søpølse... Vi skar en op, hvilket var klamt! |
 |
Søstjerne og fisk |
 |
Torsk |
 |
Søren arbejder eller..... |
 |
Pas på Louise er ude med krogene.... |
 |
Louise og jeg bliver vist rundt i maskinrummet af Søren |
 |
Der ordnes kammuslinger |
 |
Kammuslinger klar til at blive ordnet |
 |
Kammuslinger |