Jeg plejer altid at sige, at julen er hjerternes fest, fordi man har tid til at være sammen med de mennesker, som man holder allermest af.
Nogle troede, at jeg skulle holde jul i en hytte ude i fjorden, meeeeen det var bare min dækhistorie. I virkeligheden havde det hele tiden været min plan at overraske min familie til jul og satse på, at jeg godt måtte holde jul hos dem.
Det var vanvittig svært at holde hemmeligt, da jeg havde købt billetten over 100 dagen inden afrejse.
Torsdag d. 18. december skypede jeg med mor, far og Sisse, "fordi jeg skulle jo sejle ud til hytten dagen efter", så vi ville lige ønske Glædelig Jul inden. Det var vildt skørt at sidde og snakke med dem og tænke på, at om cirka et døgn var man hjemme hos dem - de vidste det bare ikke. Sisse vidste det, da jeg havde haft en ide om, at hun havde købt en billet herop, og jeg kunne ikke se det fede i at stå i Kangerlussuaq og møde Sisse, og rejse den modsatte vej. Hun havde dog ikke købt en billet.
Det blev fredag d.19. december og altså afrejsedag - jubiii. Kufferten var pakket, vintertøjet var på og jeg var bare klar til at ramme Danmark. Den korte flyvetur til Kangerlussuaq gik som smurt. I Kangerlussuaqs lufthavn skulle jeg mødes med Johan, som er en kammerat fra studietiden på Silkeborg Seminarium, han bor og arbejder som lærer i Ilulissat og skulle også til Danmark på juleferie. Nå, men vi fik lige en ekstra times ventetid i Kangerlussuaq, men så var det også tid til at sætte sig tilrette i det propfyldte flyver, med Johan som min sidemakker - Johan havde nemlig fået det ordnet, så vi kunne sidde sammen. Det var super hyggeligt og en god flyvetur, hvor vi fik snakket en masse ting igennem. I Kastrup sagde jeg på gensyn til Johan, som blev hentet af sin familie der, selv skulle jeg videre til Aalborg, så der var lige lidt ekstra ventetid, men nu var jeg i Danmark. Det var sådan en underlig fornemmelse, fordi det var så tæt på jul, men ingen hvid sne at ane nogen steder.
Endelig var det tid til tredje og sidste flyvetur i denne omgang, så da jeg stod i Aalborg lufthavn ved bagagebåndet og bare ventede på, at min kuffert med det røde bånd kom til syne, virkede det som om tiden gik i slowmotion. Endelig kom den, kufferten, som var fyldt med julegaver, rensdyrspegepølse, tøj og hvad man nu ellers fik smidt i kufferten af unødvendige ting.!
At blive mødt af sin lillesøster, farmor og farfar i lufthavnen var simpelthen så dejligt og jeg glemte øjeblikkeligt den 10 timers lange rejse, fordi nu var jeg der, lige dér i deres arme. Ikke nok med det, var der en ekstra overraskelse i lufthavnen, som gjorde mig både overrasket og ekstremt glad, tak. Nå, men inden køreturen til Thisted fik vi lige en kop kaffe og en farmorbolle, hvilket ikke var helt skidt. Den sidste køretur inden jeg ville være i barndomshjemmet på Birkevej. Fremme på Birkevej parkerede farfar bilen og tog kufferten ud, vi krammede og Sisse og jeg listede langs hækken med kufferten på slæb, smågrinende og smilende over hele hovedet. Vi låste os ind, Sisse gemte mine sko og jakke og kufferten blev gemt på badeværelset, spørg os ikke hvor vi havde fået den underlige ide fra. Vi børstede tænder, fik os smidt op på Sisses værelse, vi havde ligget der 5 minutter, da jeg får sagt " SPEGEPØLSEN", den lå stadig i kufferten - så den måtte vi lige ned og smide i køleskabet. Selvom jeg var ultra træt i kroppen, sov jeg ikke meget den nat, og da jeg endelig hørte far stå op, prikkede jeg til Sisse. Fik hende overtalt til, at vi skulle gå nedenunder, jeg gemte mig, i mens hun snakkede med far, Sisse kom ned til mig og vi gik sammen ind i køkkenet. Far stod ved bordet, var ved at hælde dagens portion havregryn op, og stod med ryggen til, da jeg sagde " Hej far". Han vendte sig om, kiggede på Sisse, kiggede så på mig, og så var det som om, at han lidt forstod, at lyden kom fra mig af, han kom hen og krammede mig, som en far kun kan kramme en - det var vildt dejligt! Så hørte vi mors fodtrin på trappen, og jeg løb ind i stuen og gemte mig, mor kom ind i køkkenet og begyndte at finde morgenmad frem, da jeg kom ud i køkkenet og sagde " Hej mor", hun gav et hvin og var nær sprunget ud af sin natkjole af forskrækkelse, men glad blev hun. Hun krammede mig, og sagde, at det var vel nok den bedste julegave man kunne få. Det gjorde mig vildt glad, fordi jeg selv synes, at den gave var meget mere værd end alt det andet.
Det var helt vildt dejligt at være samlet med de 3 andre igen, selvom det jo kun var nogle måneder siden, at jeg vinkede på gensyn til dem i Nuuk. Julen og Nytåret blev brugt sammen med de mennesker, som jeg holder utrolig meget af. Det var dejligt bare at være der, være tæt på dem alle sammen, være sammen med dem og nyde julen.
 |
Så er der frokost hos mor og far |
 |
Julehygge hos min elskede farmor og farfar |
 |
Min smukke søs og Simba |
 |
Kevin min fætter gav mig også et kæmpe kram, da han så mig ! |
 |
Hov, en julemand.. |
 |
Så venter alle de små børn på at julemaden er klar. De skønneste <3 |
 |
Min bordherre! <3 |
 |
Juleaften som det plejer at være. Tak fordi jeg måtte være med. Mikkel er liiiige et andet sted. :-) |
 |
Så tændes juletræet og nogen er spændte!!! |
 |
Næææ endnu en julemand..! |
 |
Så pakker Sisse op. Hun skal flytte hjemmefra - det viser gaverne vist. |
 |
Lidt til den søde tand..... mums |
 |
Så hygges og spilles der spil efter gaveåbningen |
 |
Bare os to! |
 |
Nogen julegaver faldt i god jord. Sisse med mit hjemmelavet tæppe - hun kunne falde i søvn under det. Godkendt! |
 |
Far og kusine Carinas hest. |
 |
Far til hest. ALT for sjovt! |
 |
Abe lavet til mor |
 |
Gåtur med familie og Pernille |
 |
Thy når det er skønnest |
 |
Sisse og jeg på gåtur |
 |
Far prøver sit bryllupstøj.. Haha |
 |
Så er der lige is |
 |
Tilbage i Grønland igen. Billedet snyder for i virkeligheden var det helt lille og rødt.. NUAN! Love it. |
Det kan godt ske, at jeg rejste fra den hvide jul, men jeg fik noget som slår, at der er sne i juletiden, nemlig tid sammen med de mennesker, som jeg holder allermest af i hele verden. Det var nogle super hyggelige og sjove tider og jeg har brugt tiden præcis som jeg ønskede at bruge dem. TAK til jer.