Forårsfornemmelser i Nuuk

Ups, den ene dag tager bare den anden, og pludselig er det længe siden, at jeg har fodret bloggen, men her kommer lidt, så man igen kan få en fornemmelse af mæthed.

Klar til at rydde sne.

Som tidligere skrevet, så er der i år faldet utrolig mængder af sne, det betyder, at det jo skal fjernes fra ens trappe, så det er muligt at komme ud. Dette er nok noget, som jeg vist roligt kan sige, at jeg ikke har været særlig god til, nok mest fordi min allersødeste underbo Peter, har stået for at gøre trappen fremkommelig. På en solskins dag tænkte jeg, at nu var det vist min tur til at rydde sne ved Det Blå hus (der hvor jeg bor). Jeg bankede på hos Peter og spurgte om jeg måtte låne hans skovl, hvilket jeg gerne måtte. Jeg gik flittigt i gang med at banke i den hårde masse af sne, som havde samlet sig foran min dør. Det var hårdt, faktisk rigtig hårdt at rydde sne, for nok fik jeg det løsnet og op på skovlen, men det skulle også over gelænderet, hvilket hurtigt gav trætte arme. Nå, men alt i mens jeg tænkte, at det gik okay med at rydde, så stod Peter pludselig og iagttog min snerydning. Han kiggede noget skeptisk på mig, hvortil jeg fik spurgt, om jeg ikke var god, han kiggede på mig henover sine solbriller med et tøvende jo og prøvede at sige noget mere, men han kunne ikke finde ordene. Der kunne jeg godt mærke, hvad han tænkte, at jeg var langsom. Han bekræftede mig i min tanke, hvor mit næste træk var at spørge ham, om han ville rydde sne så, det ville han jo. Vi aftalte, at han bare kunne banke på, hvis han blev træt, men det blev han ikke. Han er verdens bedste underbo.


Ellers nyder jeg tiden i Nuuk, at det er blevet lysere og sneen stadig ligger så pænt og der kommer flere og flere dage, hvor solen viser sig på den blå himmel. Solen er også stille og roligt begyndt at spise af sneen.
Billedet herunder er taget på vej hjem fra arbejde en dag, jeg kan selv rigtig godt lide det.

Sådan ser dødstrappen ud. Ofte foregår turen ned på numsen...

Mig på dødstrappen

Udsigt fra dødstrappen

Fredag d. 27. marts havde vi på USK skoleskidag.

To af mine skønne piger fra 8.klasse nyder skoleskidagen

Skoleskidag betyder, at hele skolen bruger en hel dag ude ved skibakken. Her hygges der i stor stil, der køres på alpinski, snowboard, langrend, kælkes, tur på grønlandske slæder, gåtur til toppen af Lille Malene, tovtrækning, fodbold og andre hyggelige ting.
I år var det helt fantastisk vejr, hvor solen var højt på himlen og næste ingen blæst. Det betød, at det var knap så koldt at være ude hele dagen. Jeg havde en rigtig god dag, hvor jeg hyggede med eleverne. Det sjoveste var helt klart, da jeg gav to af mine elever en træktur på en af de grønlandske slæder. Jeg troede, at jeg sagtens kunne trække de to teenagepiger en god tur rund i området, men to teenagere er ikke helt lette. vi havde det super sjovt, og vi grinede og lavede meget sjov med, at de var nogle halvtunge tøser at skulle trække.

To af min elever fra 5. klasse

Seje Najaaraq på ski

Mine to tøser Adi og Aili på den grønlandske slæde

Juusi på snowboard

Ellers er der så småt forårsfornemmelser i Nuuk også, hvor solen er længere og længere tid oppe, hvilket gør utrolig meget. Jeg nyder, at mærke solens varme stråler varme mig, når jeg går. Nogle af billederne er fra en gåtur til Cirkussøen med min kollega Susanne. Andre er fra vores tur til Kolonihavnen, hvor isskosserne er et lille tegn på, at der snart skiftes årstid.
Vejret skifter meget heroppe. Onsdag d. 15. april var der den vildeste storm, jeg har oplevet heroppe, jeg turde faktisk ikke gå ud. Det blæste rigtig meget. Natten til onsdag var der strømafbrydelse, stormen gjorde også, at jeg onsdag var uden vand et par timer, busserne var indstillet og en af masterne ved skiliften klarede ikke mosten. Det skøre er, at siden i onsdags har det været rigtig flot vejr med solskin og blå himmel.

Udsigt fra Cirkussøen

Ved Kolonihavnen

Min udsigt fra soveværelset. Der er fordele ved ikke at have gardiner oppe

Smuk solnedgang set fra Verdens Ende

Smuk solnedgang fra Kolonihavnen

Kolonihavnen på Dronning M.'s fødselsdag

Istapper hænger ved vinduerne, endnu et tegn på at solen spiser sneen

Tiden flyver af sted, men samtidig glæder jeg mig utrolig meget til at komme til Danmark inden længe. Der er kun 9 ugers undervisning tilbage, før den står på sommerferie. Mine elever fra 10. klasse har skriftlige prøver i den kommende uge, og snart har de læseferie. Jeg nyder hver eneste dag, selvom jeg kan rammes af et frygtelig savn til de mennesker jeg holder så meget af. Det betyder rigtig meget, at selvom der er en stor afstand så er der en forbindelse enten via snapchat, Facebook, Skype, brev eller pakker. Tak, der betyder meget mere end i går og tror.