Endnu et besøg i Nuuk

Ja, tiden har spist mig lidt den sidste tid, hvor jeg har haft travlt med alting og ingenting. Nu har jeg efterårsferie og derfor har jeg den tid det tager at skrive et betydningfuldt indlæg. Indlægget jeg vil fodre bloggen med handler nemlig om min farmor og farfars besøg i Nuuk. 

Efter en helt fantastisk sommerferie, hvor jeg fik lavet alt det jeg gerne ville, blev det tid til at pakke kufferten og lade det store røde fly få luft under vingerne med kursen mod Nuuk. Endnu engang var jeg  så heldig at have selskab på min tur, denne gang af min kæreste Michael og mine bedsteforældre. 

Vi mødtes i lufthavnen i Kastrup, da farmor og farfar kom med flyveren fra Aalborg, mens Micahel og jeg havde overnattet hos en veninde i København - så jeg fik kørt i Metroen for første gang, for nogen lyder det måske skørt, men selvom offentlig transport kan være ubrugeligt til tider, så nød jeg, at den offentlige transport var der, her i Nuuk har vi nemlig kun nogle busser og fire ruter. 

Det var en dejlig og behagelig flyvetur fra Kastrup til Kangerlussuaq. I Kangerlussuaq skulle vi så med tre forskellige fly, så jeg sagde på gensyn til de andre og hoppede på det første fly til Nuuk med min kollega Susanne. Det var rart at blive mødt af Nuuks luft og tempo, men jeg måtte lige vente lidt med at komme helt ind i Nuuks tempo. Jeg skyndte mig ind til byen, fik handlet ind og bestilt internet til lejligheden, jeg vidste jeg kun havde kort tid før farmor og farfar ville være ved min adresse, men sådan gik det ikke. Som der så ofte sker i Grønland, så holder planen ikke altid, hvilket flyets plan ikke gjorde i denne omgang, da det blev forsinket. Pludselig havde jeg jo vildt god tid inde mine gæster og min nye sambo ankom. 

Lørdag d. 8. August spiser farmor og farfar deres første måltid i Nuuk.

Heldigvis ankom de alle tre godt til Nuuk, selvom Michael var noget forsinket, men godt frem kom han. 

 

Om søndagen nød vi tiden sammen, jeg viste dem lidt rundt i Nuuk. Farfar gav kaffe i Katuaq, hvor vi nød et lille hvil med en god kop kaffe og kage til. 

To vigtige mænd nyder udsigten udover Kolonihavnen

Desværre havde jeg ikke fri fra arbejde til at være sammen med Michael, farmor og farfar hele tiden, men når jeg havde fri nød vi tiden sammen. Om onsdagen havde farmor og farfar fået arrangeret en sejltur med hvalsafari. Vejret havde hidtil været lidt ustadigt og mørkt, men om onsdagen hvor vi skulle på vandet skinnede solen og varmede så dejligt. 

Vi sejlede fra Tidevandstrappen, hvor vores guide sammen med andre turister steg ombord på båden. Vi var lige kommet ud på fjorden, da den første hval viser sig i vandets overflade. Wow det var fantastisk, jeg har ser hvaler før, men det var længe siden (den første jul heroppe), så at se så stort et dyr bryde overfladen er ret fascinerende. 

Vi sejlede videre, da hvalen ikke viste sig mere. Vi stod ude og nød den friske luft ramme vores ansigter, jeg nød at opleve det sammen med mine bedsteforældre. Da det at sejle er noget jeg altid har forbundet med de to, fjordluften er noget ganske specielt for mig, fordi de to mennesker er noget helt unikt i min verden. 

Farmor på vandet

 Farfar måtte nøjes med at være passager på dagens tur. 

Michael nyder sin første sejltur.

Os alle fire på vandet med Sermitsiaq i baggrunden

Selfie med farmor

Vi sejlede videre og pludselig så vi en hval igen, denne hval fulgte vi nu i over 2,5 time, hvor vi så den utallige gange springe op og bryde vandets overflade. Farmor ville så gerne fange hvalen på et billede med sin mobiltelefon, men hver eneste gang farmor stod klar med mobilen til at fange hvalen, ja så forblev hvalen under vandet. Så snart farmor lagde mobilen i lommen, så kom hvalen så fint frem. Så det grinede vi en del af, og mente ar hvalen kunne mærke det. 

Farmor prøver at fange hvalen - men væk var den.

Kærlighed på vandet 

Michael og jeg på fjorden med isskossen i baggrunden.

I et fantastisk selskab.

Isskosse før den vendte rundt. Se hvor stor den er under.

En isskosse i en smuk formation efter den vendte sig rundt i vandet.

Det var en meget mindeværdig dag, som er et af de mange minder som jeg gemmer i min hjerte for altid. 

På turen oplevede vi også, at en isskosse vendte sig rundt - det var første gang jeg oplevede det, men en vild oplevelse at være i kort afstand til en hård masse, som lige vender sig rundt. 

Det blev torsdag og første skoledag på USK også, jeg havde de tre med på arbejde, så de kunne opleve første skoledag i Grønland, da det er en meget vigtig dag, hvor børnenes første dag fejres med kaffemik. 

På første skoledag har de små drenge og piger deres nationaldragter på, jeg synes de er så søde i deres små smukke nationaldragter. 

Om fredagen blev det farmor og farfar sidste dag i Nuuk, så Michael og jeg sendte dem videre på deres Grønlands tur, de skulle nemlig med båden til Ilulissat. Det var lidt hårdt at vinke til dem og kramme dem, de er som sagt to mennesker som altid har været i mit liv, altid har støtte en, altid har været der, har gjort alt for mig (og andre), altid åbne og gæstfrie, jeg har aldrig været i tvivl om deres kærlighed, fordi man mærker den. De er nogle vildt seje bedsteforældre, ikke mange ikke-grønlændere kan prale af at have været på Lille Malene i en alder af 75 og 72 - der tager jeg hatten af for jer. Endnu engang af hjertet tak fordi i tog turen herop, det er nogle oplevelser jeg vil føje til minder hos mig. 

Det der ellers sker her i Nuuk er, at Michael bor her, han bor her stadig, selvom min far havde advaret ham mod mine særheder, som kun er kærligt ment fra min fars side. 

Vi har fået internet i lejligheden, Michael har fået arbejde ved AWG (Artic Winter Games), som er et sportsevent som afholdes i Nuuk til marts. 

Vi nyder hinanden, naturen, friheden, oplevelserne og arbejde. Vi var tidligere et smut på Store Malene en dag hvor vejret var helt perfekt til sådan en tur og uden myg. 

En anden weekend var vi så heldige at en Michael går til gymnastik med inviterede os ud på en sejltur hvor vi også kunne fiske. Det sagde vi ikke nej til. En skøn tur, hvor vi spiste frokost ude foran på båden, nød solskinnet og det gode selskab. Michael fangede sin første fisk, og flere efterfølgende. 

På turen bestod vi også en ægte parprøve, to fiskesnørrer havde viklet sig ind i hinanden, og ikke bare viklet sig lidt ind i hinanden, men meget. Tålmodige og stædige, som vi begge er, ja så fik vi løst den hårde knude løs. 

Vi har fejrer Michaels fødselsdag, hvor han blev hygget om med gaver og brunch i Katuaq. Senere på dagen var vi til markeringen af et halvt år til AWG og om aftnen lavede jeg treretters menu til ham.