Alle fortællinger har en begyndelse, den her starter mandag d. 25. marts, hvor jeg egentlig sad godt begravet i bachelorskrivningen. Jeg var taget til Thy, dagen forinde i håb om, at jeg ville få hul på opgaven, hvilket jeg ikke havde haft ordentligt held med i de forgangende to bacheloruger, hvor jeg havde været i Silkeborg. Her havde bachelorugerne været præget af en del negativitet, hvor opgaven drillede, vejlederen ikke svarede på mails, og værst af alt at jeg endnu ikke havde hørt noget fra den jobsamtale, som jeg havde været til søndag d. 10. marts. En jobsamtale om et job som lærer i Grønland, hvilket pludselig var det eneste, jeg virkelig havde lyst til. Mens jeg var i krig med at skrive omkring nutidens børnelitteratur, tjekkede der en mail ind på mobilen, jeg ignorerede den et godt stykke tid, da jeg var sikker på, at det ikke var vigtigt, men her tog jeg fejl! Mailen blev tjekket, jeg læste det vigtigste, Ansættelsesudvalget på Ukaliusaq, har valgt at indstille dig til ansættelse, gældende fra 01.august 2013. Jeg læste mailen igen, forstod det ikke helt, og troede først det var en joke. Så jeg måtte lige have andre øjne til at læse det, så jeg sprang ud i køkkenet til far med mobilen i hånden og spurgte, hvordan han forstod den her mail, som jeg havde modtaget. Med brillerne placeret så han kunne læse, studerede han mailen, hvorefter han smilende sagde: "Jamen du har fået jobbet"! Stadig var jeg ikke sikker, så vi læste mailen højt, så forstod jeg lidt, og fik råbt til mor: "JEG HAR FÅET JOB!". Alligevel følte jeg mig ikke sikker, så jeg besvarede mailen for at høre, om det nu kunne være rigtigt, og det var det. Det var ikke blot en drøm, men virkelighed, hvor min drøm gik i opfyldelse, og her starter mit grønlandske kapitel.
Som sagt: Grønland bliver smukkere og dejligere til august.
SvarSletHilsen din "fanklub"
Moster i er for søde :)
SvarSlet