tirsdag den 30. april 2013

At pakke i flyttekasser

På søndag sker der det, at det første flyttelæs skal til Thy - bum! Det betyder, at jeg skal finde ud af, hvad jeg kan undvære af mine ting den næste lille måned. Det er ikke en let sag, vil jeg da bare fortælle jer, men jeg forsøger. Som det "Jeg-skal-have-styr-på lortet" menneske jeg er, så har jeg lavet mig et system, fordi jeg både har flyttekasser som skal til Grønland og hjem til de gamle at stå. Kasserne som skal med til Grønland får et G og dernæst et nummer, mens de andre får DK og dernæst et nummer, så har jeg en liste, hvor der stå, hvad der er i kasserne, så burde det være nemt for mig - håber jeg! 

Nå,  men jeg vil skrue op for Thomas Helmig og få pakket i kasserne, inden jeg skal på skolen for at printe min BACHELOR ud og aflevere!!!! Send den gerne lidt gode tanker... Y  

 p.s. har cirka 3 måneder tilbage i DK! 








mandag den 22. april 2013

[Sæt pris på det omkring dig]

Min søster, som lige nu er i Costa Rica, skrev den anden dag dette, i sin Facebook gruppe:

Vi skulle på en fire timers køretur, hvor jeg sad og hørte musik sammen med Bongo. Jeg sad i min helt egen verden og tænkte på alt det derhjemme, og alt det jeg har lært på denne rejse! Så nu, hvor du sidder, og læser det her, så sæt dig alene, og tænk over, hvad der har gjort DIG til den person, du er i dag. Og er der noget du vil lave om på? Intet er for sent! Og og og, husk at værdsætte det omkring dig, mens det er der, for når det ikke er der mere, er det jo for sent!

Det inspirerede mig meget, og fik mig til at tænker over, hvad og hvem, der har gjort mig, til den jeg er lige nu. Min fantastiske og trygge barndom har klart bygget et solidt fundament op omkring mig, så jeg ikke lige vælter i det første stormvejr. Altså forældre, som har givet mig de bedst mulige vilkår, de har opdraget mig, givet mig råd, men også ladet mig erfare af mine egne fejl.
Efterfølgende er jeg fløjet fra rede, hvor jeg selv er påbegyndt mit byggearbejde, her bliver der løbende smidt klodser ovenpå fundamentet. Jeg tror på, at det som har været med til at gøre mig, til den jeg er, er klart de mennesker omkring mig, men i høj grad er jeg selv murermesteren, som står med ansvaret for, at byggeriet bliver bygget. Men jeg tror på, at byggearbejdet er et livsprojekt, vi bygger op, måske river vi lidt ned, hvis det ikke er tilfredsstillende, for så at bygge op igen på ny.    

Tilbage har jeg kun at skrive: Be happy for this moment, this moment is you'r life! Y

torsdag den 18. april 2013

Ønsker og drømmer om..

Går og ønsker mig nogle ting, som jeg drømmer om skal med mig til Grønland...


I længere tid har jeg drømt om et spisebord i genbrugstræ, men jeg har aldrig fundet det, som jeg præcist havde i tankerne, men ENDELIG har jeg fundet det!
Nu er det mit.

Når jeg nu for alvor skal ud at være lærer, så kræver det faktisk en ordentlig taske - min 4 år gamle skuldertaske far Adidas er vist for lille... Jeg håber på, at Belsac's cognac shopper finder vej til mig, i kan se den her  


Nå man nu skal flytte drømmer man altid om lidt nye ting, det er lidt som om, at det bare følger med! Jeg drømmer om de skønne små huse fra Applicata - tror de vil passe så fint til mit hæklet "egotæppe". :-) 

Derudover ønsker jeg mig en ny spisebordslampe, men har ikke fundet den rette - endnu! 




onsdag den 17. april 2013

Den allersidste skoledag...




Måske husker i det, jeres allerførste skoledag. Sådan her så jeg ud på min i 1995. :) 
Det virker som rigtig mange år siden, at jeg startede i skole. Jeg har læst en del bøger, terpet tabeller i uendeligheder, skrevet et hav af stile, øvet både engelske, tyske og spanske gloser, lavet forsøg og gået til eksaminer siden jeg startede i 1995. 
På fredag lukkes mit eget skolekapitel, da 4 år på Silkeborg seminarium nu er forbi, det er ret vemodigt at tænke på. Her har jeg lært så meget, personligt og fagligt, men vigtigst af alt så har jeg mødt så utrolig mange skønne og fantastiske mennesker, som jeg håber på, at jeg ikke har set for sidste gang!! 

 

lørdag den 13. april 2013

Det er jo dumt at have travlt..

Af alle latterlige ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt i verden... Det mener S. Kierkegaard ihvertfald, og han har vel ret, det er da latterligt at have travlt, men det kan man vel ikke undgå at have det engang imellem. Den næste tid bliver stenstikkert en travl tid for mig, der skal ske ekstremt mange ting, små ting, store ting, praktiske ting og betydningsfulde ting!
Sidste studieprodukt skal produceres og afleveres, fire problemstillinger til eksamen i kristendom skal produceres og godkendes, 2 ugers bachelorskrivning, aflevering af bachelor, selv samme dag kommer min kære søster retur til DK efter måneders jordomrejse, så et smut til Thy, en skriveuge til kristendomseksamen, bachelor eksamen, pakke i flyttekasser, kristendomseksamen, (forhåbentlig LÆRER), flytte mine ting til Thy, male lejligheden hvid, en uge til Kreta med min søs, dimension, Thy Rock!
Indimellem alt det skal jeg lige have styr på en masse ting i forhold til Grønland. Jeg trækker lige vejret igen, for hele julimåned skal gå med at se de mennesker, som jeg holder allermest af, det er sikkert! Hov, en uge skal bruges som frivillig for en flok unikke børn og en masse fantastiske hjælpere som har hjertet på rette sted.

Men det handler vel om at gribe momentet, for alt det jeg skal nå er mine mål, mine drømme om alt det jeg gerne vil og skal nå, inden jeg smutter af sted til verdens største ø. Så selv om jeg skal nå mange ting, skynde mig, have travlt, så vil jeg ikke skynde mig så meget, at jeg går glip af alt det, som jeg i virkeligheden sætter pris på, det at jeg kan være sammen med de mest betydningsfulde.

tirsdag den 9. april 2013

Endnu et flueben sat

Man forstår det ikke, men ting sniger sig ind i lejligheden, i sit liv, de gemmer sig, flytter så ind og håber på at kunne blive der for evigt, men alle fortællinger har ikke en lykkelig slutning. Det blev en grusom historie for en hel del af mine ting i går, monsteret var Den Hårde Hånd, som kun lod alt det nødvendigt overleve.. Efter en grusom kamp, med oprydning i alle skuffer, skabe, kasser og reoler fik monsteret alligevel smidt cirka 3 affaldssække ud m.m.! Men så overgav den Hårde Hånd sig også og rejste væk igen, hvert fald for noget tid...

fredag den 5. april 2013

En del af begyndelsen


Som jeg skrev tidligere har alle historier en begyndelse. Se dette indlæg som en del af begyndelsen.  
Det er fredag, himlen er skyfri, solen skinner, alle smiler, men mit smil er lige en tand større. Hvorfor tænker du så? Jo, fordi min kære veninde Louise, som også søgte job i Grønland, ringede til mig tidligere og fortalte, at hun skisme også skal afsted. Det er en så f*cking fantastisk en fredag! 
Det kan godt ske, at jeg blev glad, da jeg selv fik mail om min ansættelse, men jeg blev mindst ligeså glad i dag, da jeg hørte, at Louise også fik det. To tossede tøser i Grønland - men nu som voksne! (tror vi nok) 
Ja ja tænker du, rolig nu, men der er mere i godteposen. Louise er ikke blot ansat i Grønland, men hun er også blevet ansat på selv samme skole, som jeg er, altså er vi fra 1. august af kollegaer. 
Jeg ser kun Louises ansættelse som en kæmpe fordel, for hun er en fantastisk pige, og jeg er så glad for, at vi indtager øen sammen.   


torsdag den 4. april 2013

At forholde sig eller at nyde livet?

Man kan enten forholde sig til livet eller nyde det...
Den sætning har jeg hørt inde i hovedet flere gange i dag, jeg har hørt den et eller andet sted, præcis hvor? Det aner jeg ikke, jeg ved bare, at den sætning har brændt sig fast og sat mine tanker i sving.

Det er vel rigtigt nok, vi bliver nødt til at forholde os til livet, forholde os til fortiden, nutiden, men også fremtiden, det var skrevet ret så kliché, men fakta er det vel!? Forholder man sig, er man velovervejet, ved hvad man vil, stillingstagende, er fokuseret og seriøs omkring det man ønsker at opnå. 

Nyder man det i stedet, er man spontan, tager en dag af gangen, ændrer lidt i planer og tager ikke stilling til så mange ting i livet, men nyder øjeblikket, og ser ikke de mulige konsekvenser af en handling. 

Men jeg ser det ikke som et enten eller forhold, til om man skal tage stilling til livet eller bare nyde det, jeg tror på, at man bliver nødt til at tage stilling til det, man har gang i, men samtidig nyde det, jeg hentyder til, at man finder den gyldne middelvej mellem at forholde sig til livet og nyde det