Det er jo dumt at have travlt..

Af alle latterlige ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt i verden... Det mener S. Kierkegaard ihvertfald, og han har vel ret, det er da latterligt at have travlt, men det kan man vel ikke undgå at have det engang imellem. Den næste tid bliver stenstikkert en travl tid for mig, der skal ske ekstremt mange ting, små ting, store ting, praktiske ting og betydningsfulde ting!
Sidste studieprodukt skal produceres og afleveres, fire problemstillinger til eksamen i kristendom skal produceres og godkendes, 2 ugers bachelorskrivning, aflevering af bachelor, selv samme dag kommer min kære søster retur til DK efter måneders jordomrejse, så et smut til Thy, en skriveuge til kristendomseksamen, bachelor eksamen, pakke i flyttekasser, kristendomseksamen, (forhåbentlig LÆRER), flytte mine ting til Thy, male lejligheden hvid, en uge til Kreta med min søs, dimension, Thy Rock!
Indimellem alt det skal jeg lige have styr på en masse ting i forhold til Grønland. Jeg trækker lige vejret igen, for hele julimåned skal gå med at se de mennesker, som jeg holder allermest af, det er sikkert! Hov, en uge skal bruges som frivillig for en flok unikke børn og en masse fantastiske hjælpere som har hjertet på rette sted.

Men det handler vel om at gribe momentet, for alt det jeg skal nå er mine mål, mine drømme om alt det jeg gerne vil og skal nå, inden jeg smutter af sted til verdens største ø. Så selv om jeg skal nå mange ting, skynde mig, have travlt, så vil jeg ikke skynde mig så meget, at jeg går glip af alt det, som jeg i virkeligheden sætter pris på, det at jeg kan være sammen med de mest betydningsfulde.