Der sker det, at jeg helt var stoppet med at tænke på fagfordelingen, stoppet med at være frustreret over, at jeg ikke anede en dyt om, hvilke fag og klassetrin jeg skulle begynde at forberede undervisning til.
Som det ser ud indtil nu, vil jeg efter sommerferien mest være at finde i 7.klasserne med fagene dansk, engelsk, religion, lokale valg, idræt og samfundsfag. Derudover skal jeg også have lidt med specialklasserne at gøre.
Jeg er vildt spændt! Jeg tror på, at der er mange udfordringer, men det er præcis det, som jeg synes er super fedt!
Derudover kan jeg besvare nogle af de spørgsmål, som jeg er blevet stillet omkring mit nye job, og at jeg skal flytte til Grønland:
Hvornår rejser du? Det skulle jeg gerne primo august.
Hvad med at flytte, hvordan foregår det? Det forgår sådan, at jeg pakker alle mine ting ned, noget lader jeg stå i DK, også sørger et flyttefirma for, at det bliver sendt afsted.
Hvor skal du bo henne? Først bliver jeg tildelt en vakantbolig (en midlertidig bolig), som indeholder alt det nødvendige. Efter noget tid skulle jeg gerne få tildelt min egen personalebolig.
Hvor er dit flyttegods så imens? Alt i mens er mit flyttegods opmagasineret et sted i Grønland, hvor jeg kan få et gratis kig, og vil jeg kigge mere, er det mod betaling.
Hvad skal du undervise i? rul op og læs G J
Derudover vil jeg indenfor de næste 3 uger blive kontaktet omkring det hele - jubii endelig sker der noget, og pludselig kommer det hele tættere på. Glad? Der kan jeg kun svare ja!
p.s. ja, jeg skal nok øve lidt engelske gloser i min sommerferie!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar