torsdag den 3. oktober 2013

Det som ikke er sjovt

Tiden går og klokken slår.. Så er jeg begyndt på min 3. måned i Grønland, jeg kan stadig rigtig godt lide at være her og har det rigtig godt.
Selvom det er smilene som vinder på vægtskålen, så er det ikke lutter smil det hele. Det er ikke sjovt, når man oplever, at eleverne i nogle timer slet ikke er deltagende, at de i stedet udviser adfærd som kun er til at rykke sig selv i håret af. Det er heller ikke så sjovt, når man vågner og man bare kan høre, at der udenfor er regn, storm og mørkt. Det er heller ikke så fedt, at man oplever sig anderledes i forhold til andre, hvor man mærker, hvordan det føles at skille sig ud fra mængden. Sidst men ikke mindst er det heller ikke så sjovt, når det går op for en, at dem man holder af i Danmark lidt glemmer en... (Måske er man ikke glemt, men det føles lidt sådan, og desværre mærker jeg, at min måde at reagere på er, at jeg trækker mig selv tilbage.)

Dagbogsnotat
Møder op til idræt, hvor jeg skal have pigerne, det plejer at være nogle skønne timer med dem. De fleste klæder om til idræt, hvilket de ikke har været vant til. Vi går i hallen, hvor den sædvanelige plagen omkring høvdingebold lyder "Må vi ikke spille høvdinge?" "Nej, jeg har sagt, at vi kan spille den dag, at ALLE husker idrætstøj, så i må hjælpe hinanden med at huske det".!  V
i starter med opvarmning, jeg løber med, fordi det motiverer pigerne til også at løbe, der er hvert fald ingen som sidder ude ved siden. Der bliver efterfølgende leget ambulance og wc, som er fangelege. Jeg samler pigerne og siger vi lige kan sætte os, da jeg skal forklare næste øvelse, hvorfra det lyder fra en af pigerne "Hvorfor er du så smuk?", hvortil jeg siger "Det er jeg nu heller ikke, jeg ser bare sådan ud.", noget andet er, at det da er meget rart at høre. 
Herefter laver vi forskellige aktiviteter som har relation til Orienteringsløb - pigerne synes det var rigtig fedt og det var skønt!
Min egen lille sejr er, at de fleste af pigerne er begyndt at gå i bad efter idræt - hvilket er nyt, før gik ingen i bad efter idræt. Så jubler lidt over min indflydelse. I mens lærer nogle af pigerne mig nogle nye grønlandske gloser, Ous (som de ikke mener, at jeg helt kan bruges fordi jeg er voksen og det kun er børn der kan sige det), Taava, asavakkit og eqqarsaatinni. 
...At gå hjem fra arbejde i godt selskab med Louise er rigtig skønt. Det er så dejligt, at vi begge er her, for i går ringede hun til mig, selvom jeg havde lagt mig under dynen, og sagde, at jeg skulle kigge ud, for der var det smukkeste nordlys. Jeg stod op, og det har jeg ikke et sekund fortrudt. det er hidtil det smukkeste jeg har set, så smukt at jeg var lige ved at tude. Det er så vildt et syn, så urealistisk og så fantastisk. WOW. 





Ingen kommentarer:

Send en kommentar