onsdag den 8. januar 2014

Et venindekapitel

Du plejer at sove alene, og det er du ganske godt tilfreds med, så kommer der en veninde på besøg, den første nat sover du ikke specielt godt, men de efterfølgende dage sover du bedre end nogensinde før, da hun tager af sted, og du igen sover alene, så sover du pludselig ikke særlig godt, fordi noget mangler.
Sådan har jeg haft det, siden Trine tog af sted! 

Det har været så skønt, at min veninde Trine kom herop for at besøge mig. Tænk, at man kan skrive sådan et kapitel, om en fantastisk oplevelse, ind sammen med alle de andre minder, vi har i vores venindebog - det er noget, jeg aldrig vil glemme!
Det var en kæmpe lykkefølelse at se og hente Trine i lufthavnen, aldrig har jeg krammet nogen så meget! Jeg vidste godt, at Trine er en person, som har stor plads i mit hjerte og har en stor betydning i mit liv, men jeg har aldrig tænkt over, at det var så meget, men det er det. At tilbringe 14 dage sammen med en 24/7, uden at det har været træls, det har været helt vildt. Vi har julehygget, bagt, gået en masse ture, set på naturen, set film, hygget, snakket, spist, drukket, festet, slappet af, forberedt os, sejlet, set hvaler, fanget fisk og ordnet dem!!
Det med fiskene glemmer jeg aldrig. For bare 5 måneder siden ville jeg ikke røre de der fisk, altså sådan slet ikke røre ved dem! Men noget må der være sket de sidste 5 måneder og sammen med trine ordnede jeg fiskene uden at gå helt vildt i panik. det jeg husker allerbedst er Trine der siger"Sanne, du er sgu nok den eneste af mine veninder, der ville gøre det her, du er så sej", jeg havde kun at tilføje, at Trine var den sejeste!

Sødeste Trine, tusind tusind tak, fordi du valgte at komme herop på besøg - det vil jeg aldrig glemme.
Du har været i mit liv siden 1.g år 2006, set mig lykkelig, set mig knust, været der på vigtige dage i mit liv, og det glemmer jeg at takke dig for, så TAK, tak fordi du er, som du er, intet mindre end guld værd. Jeg ser utrolig meget frem til at komme til Danmark til sommer, og håber virkelig på at være der den dag, hvor du bliver færdig! Jeg ser frem til at rocke sammen med dig til vores Helmig (og lidt Seebach, men det siger jeg ikke til nogen!) med en kold øl i hånden. Så må vi bare håbe på, at tømmermændene ikke er lige så slemme som de grønlandske - for din skyld.!

Billedet fra vores gallafest i 3.g på Thisted Gymnasium 

Fra en af vores mange gåture i Nuuk 

Trine og jeg på sejltur

Dig & mig - altid og forevigt! 


Dette er indlæg nr. 50, det vil jeg dedikere til det at have et super venskab! Venner er familie som du selv har valgt



Ingen kommentarer:

Send en kommentar