onsdag den 26. februar 2014

Med udsigt til Store Malene

Med morgenudsigten til Store Malene er dette indlæg skrevet. Jeg sidder her og nyder, at jeg først skal møde senere. Det er tiltrængt, specielt i dag, da jeg synes, at de to sidste dage har været nogle hårde dage. Det har været nogle dage, hvor jeg har tænkt på, hvad det er, jeg egentlig laver her. Jeg finder svaret på det, når jeg alligevel sætter mig ned, og ser på, hvad det er, som har gjort dagene dårlige, og opvejer det mod de gode ting.
Det som opvejer det, er elevernes smil, deres udvikling, min egen udvikling og ikke mindst udfordringen om at være langt væk fra en masse mennesker jeg holder af og den styrke, det giver mig, at jeg må klare det selv. 

I den sidste tid har jeg været til min aller første demonstration. Der er varslet besparelser på skoleområdet, hvor der skal spares 10,5 millioner kroner - det er pænt mange mønter. Dette kan betyde, at nogle lærere bliver afskediget fra deres job i det næste skoleår! Derfor demonstrerede jeg, sammen med en masse kollegaer fra skolerne i Nuuk, mod disse besparelser.
Foran kommunen, hvor der blev holdt taler 

Jeg har også lavet lidt kreativt, hvor jeg har piftet en gammel marmeladebøtte op, så den nu kan bruges til andre skønne ting. Lige nu opbevarer den mine countdown puslespilsbrikker, som jeg har fået af min søde veninde Trine. Jeg ville prøve at fjerne det sidste klister, som sad på bøtten, med sprit, men jeg har ikke kunne opstøve sprit i nogle af supermarkederne.!


Min lille Nanoq

I weekenden var det Louises 24 års fødselsdag, og Louise er den eneste jeg kender, som går SÅ meget op i fødselsdag! Om fredagen havde hun bagt dagen-før-dagen-muffins og hele måneden har hun nok nævnt ordet fødselsdag mere end 100 gange. Jeg havde bagt morgenboller, som jeg kom ind med til hende, hvor vi hyggede og Louise pakkede alle sine gaver op. Det var rigtig hyggeligt. Om aftnen havde hun inviteret til frikadelle-fødselsdags-fest, hvor hele slænget af de danske kollegaer var samlet. Selvfølgelig stod menuen på frikadeller, hvilket Louise bare er mester til at lave -MUMS! Det var en super hyggelig aften, som toppede med et helt fantastisk nordlys, det var meget kraftigt, det dansede henover himlen. Det er så fortryllende og magisk, at man glemmer tid og sted.


Fødselsdag for nabo

I mandags var vejret helt fantastisk. Jeg havde 7.b til lokale valg, hvor de spurgte, om vi ikke kunne gå en tur ned til stranden, da de havde arbejdet godt, med det vi skulle, mente jeg, at det var en ganske god ide med en tur til stranden. Selvom vinden for tiden er isende kold, så gør det ikke noget, når udsigten er fantastisk og solen er der. Det er oplevelser som disse, at jeg for evigt vil gemme, det var så skønt bare at nyde det, være sammen med eleverne på en anden måde, gå og hyggesnakke med dem og bare være tilstede i nuet. Bare det at gå og lære lidt nye ord af dem, som fx hvad det er "dumme dansker" hedder, hvortil de sagde, at det var jeg altså ikke "jeg var en sød dansker, næsten en grønlænder".. Haha.. Jeg er halv grønlænder, hvis man spørger eleverne, fordi mit hår pt. er halvt lyst og halvt mørkt..
De grinede dog lidt af mig, fordi jeg var alt for overbeskyttende, mente de, da jeg flere gange sagde "pas liiiiige på, det er altså farligt"...  Hvis man spørger nogle af mine elever, mener de, at jeg aldrig må rejse til Danmark igen.... (Jeg fik alle mine elever med hjem til skolen uden uheld!)
En af mine elever mente, at vi skulle tage "selfie" 
Søde skøre elever 

Det eleverne står på er altså ren is - en stor skøjtebane på sten!

Skøre drenge 

Jeg får virklig sat min "tag det roligt Sanne" på prøve.....


Ja, der er flere som har spurgt efter den der busreklamer, som jeg er med i for mit frivillige arbejde. Så her har i billedet, som hænger i nogle af busserne stadigvæk.
At give lidt giver meget igen er mit udsagn for det at lave frivilligt arbejde.  


Ellers skal jeg i dag have min 7. klasse med i køkkenet, det er altid meget spændende. De ved, at konsekvensen for dårlig opførsel i køkkenet er, at vi ikke kan være i køkkenet, men jeg tror på dem, fordi de er søde børn! Ellers skal jeg i dag til grønlandsk undervisning, og resten af ugen står på møder, fastelavn og en tiltrængt fridag på mandag! 


Takuss

onsdag den 12. februar 2014

vinterferie - det holder vi ikke

Her holder vi ikke vinterferie, da vi får sommerferie en uge tidligere end folkeskolerne i Danmark. Ferie er jo altid dejligt, og jeg ville da lyve, hvis jeg ikke godt gad have ferie, men jeg har ikke noget i mod at den står på arbejde.
Alting er så smukt for tiden her, lyset er på vej tilbage for alvor, man kan se, hvor meget det spiser sig ind på mørket. Jeg synes ikke, at selve mørke tiden har været slem eller træls, men derimod har det været hyggeligt. Jeg vil blot lade billederne tale for sig selv - jeg er meget solgt til lyset heroppe!







onsdag den 5. februar 2014

Det at være frivillig

Hvorfor gider man bruge sin tid på noget, som man ikke får penge for? Frivilligt arbejde får man jo ikke noget for, man bruger bare sin tid på det.. Spild af tid - vil nogen sige, men jeg er af en helt anden holdning! 

Det er helt korrekt, at der ikke hver måned tikker et pengebeløb ind på kontoen for den tid, man bruger på sit frivillige arbejde, men hvorfor gider man det så? 
Man gider det, fordi man brænder for det, fordi værdien ikke ligger i et pengebeløb. Værdien er det fællesskab man er med i. Alt det man får, det har langt større værdi end et tal på bankbogen. Det er en værdi som sætter spor, som man har gemt i sig for altid. Det er værdifuldt at være med til noget sammen med andre, at være med til at udvikle noget i fællesskab, gøre noget og give noget til andre, men samtidig selv få oplevelserne og ikke mindst den personlige udvikling.  

Jeg startede som frivillig for Ungdommens Røde Kors, hvor jeg tog på en sommerlejr. Jeg tog af sted alene, usikker og en smule bange for, hvilke mennesker der var med, og om de overhovedet kunne lide mig. Jeg tog det som en udfordring for mig selv, og det fortryder jeg ikke et sekund den dag i dag! Det at så mange forskellige mennesker kan være samlet, være fælles om oplevelser og have det helt vildt sjovt, det er noget jeg er glad for, at jeg har været en del af. Jeg blev så glad for det, at jeg tog med sommeren efter. Men det stopper ikke der, til sommer vil jeg igen på lejr, selvom jeg skal rejse helt fra Grønland af. Jeg har knyttet bånd til nogle super, skønne, skøre, søde, sjove og seje mennesker.  
Ellers har jeg også været frivillig i en Adventure Club for børn i en SFO sammen med andre unge, som var rigtig sjovt at være med til.
Da jeg kom til Grønland efterspurgte jeg frivilligt arbejde på mit arbejde, men der var ikke helt nogen som mente, at det sådan rigtig fandtes, hvilket jeg ikke kunne forstå. Heldigvis findes de sociale medier, hvor jeg derigennem fandt den nye frivilligeorganisation KRK- INUA, som er i tråd med det danske Ungdommens Røde Kors. Projektet var helt nyt, hvor jeg startede med at være på kursus som frivillig. Her var jeg blandt de første 19 unge i Grønland, som blev gjort klar til at hjælpe andre unge Læs artiklen i den lokale avis her
Jeg har gennem INUA mødt de skønneste mennesker, de mest hjertevarme og givende mennesker, som brænder for de samme ting som mig selv, nemlig at være noget for andre og gøre noget. Det hele er meget overvældende at være med til, fordi det hele skal bygges op fra bunden, det er lærerigt og utrolig givende, det er med sikkerhed noget, som for altid har sat spor i mig. Projektet skal vokse i Grønland, inden længe kommer det til Ilulissat - så spred det fantastiske budskab om at være en del af et fællesskab, eller læs jobopslaget om at blive projektmedarbejde Link til jobopslag - du kan stadig nå det!

Det kan godt ske, at det at være frivillig ikke giver plus på bankkontoen, men det giver plus i livet for mig. 

Dette indlæg er ikke et jeg er blevet opfordret eller sponsoreret til at skrive, det er ren og skær skrevet af egen vilje og lyst, fordi det er så stor en del af den, jeg er.