100 dage
I dag er der præcis 100 dage til, at jeg sætter mig ind i flyveren med kursen mod Danmark, men det bliver for at komme på ferie. Der er 100 dage til at mine fødder rammer dansk jord. Hold nu op, hvor jeg glæder mig til at se de mennesker, som jeg holder så meget af. Glæder mig til at opleve den danske sommer, og håber på at sommeren viser sig fra sin allerbedste side, så jeg kan nyde varmen, hygge på teressen hos de gamle, cykle rundt og mærke vinden, gåture ved fjorden, havet og skoven, drikke kolde øl, spise en masse friske grøntsager og bare nyde det hele i godt selskab!
Inden da er jeg så heldig, at jeg får besøg af min søde og seje veninde, Pernille, som jeg kender fra seminariet af, hun kommer faktisk allerede om 28 dage. Ihhh det bliver dejligt at se hende igen, være sammen med hende og skrive et nyt kapitel til vores venindekapitel med nye oplevelser.
Derudover har jeg det stadig godt her, jeg var i sidste weekend på instruktørkursus i psykisk førstehjælp - så nu kan jeg kalde mig instruktør i psykisk førstehjælp!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar