Arctic Winter Games - in the end we will all be winners

Holder "ferie" for tiden alt i mens at Michael arbejder, arbejder og arbejder så lidt mere.

Arctic Winter Games flammen er tændt, de arktiske lege er i gang i Nuuk, den største sportsbegivenhed som Grønland har afholdt.
Der er samlet en masse sports- og kulturmennesker fra steder som Yamal, Alaska, Yukon, Northwest Territories, Nunavut, Sapmi, Alberta, Nunavik og selvfølgelig Grønland. Sammen mødes de både i sporten og kulturen.

Det hele startede dog lige med en omgang stormvejr om lørdagen, jeg var indenfor hele dagen, da vejret ikke tillod andet. Michael skulle dog bevæge sig afsted på arbejdet for at være helt klar til startskuddet på AWG.

Vores hoveddør fik et godt lag sne. 

Godt vi har verdens bedste Nabo-Peter, som er den bedste til at rydde sne.

Når man åbner døren efter snestorm......

Men heldigvis er en snestorm ikke noget, som kan slukke flammen for AWG.
AWG handler om sport og kultur, at de arktiske nationer sammen mødes omkring de sportsgrene som hører deres kultur til. Der er sportsdiscipliner, som jeg ikke havde nogen ide om eksisterede, men som er meget interessante at stifte bekendtskab med. Der konkurreres også i mere kendte discipliner som Volleyball, badminton og bordtennis.

Kendingsmelodien for AWG, lavet af Small Time Gigants, har titlen "We are the Arctic" Lyt til den her. Den beskriver netop AWG-sjælen, at AWG handler om, at vi nedbryder det, som er imellem os, at vi i stedet tror på modet i os selv og andre, at unge mennesker mødes, fordi de kæmper i deres sportsgren, men samtidig har de styrken til at skabe et mindeværdigt moment. Der er rigtig meget sjæl i sangen, hver eneste gang jeg hører den, kan jeg mærke, at den går lige ind under huden på mig.

Jeg var med, da der var et halvt år til AWG, heldigvis var jeg også med, da flammen blev tændt og de mange deltagere blev modtaget til åbningsceremonien. Det var et show med en masse underholdning med kunstnere fra hele Grønland.

Åbningsceremonien er klar til at gå i gang

Den grønlandske nationalmelodi synges iført nationaldragter.

Michaels gymnastik unger underholder på scenen.

Kuluk, som er sæl-maskot for AWG2016. Den har de klassiske grønlænder gummistøvler på. 

Indmarch af nogle af deltagerne til åbningsceremonien

Den smukke flamme står i ild foran Katuaq (kulturcenteret) med de deltagende flag ved sin side. 

AWG forberedelser har været i gang længe - tro mig, når man er kærester med en som arbejder for Host Society, så er det ikke meget, man har set til ham den sidste månedstid. Vi snakker altså ikke om et 8-16 job, men et 7.30-00 arbejde (hertil kan telefonen ringe midt om natten). Plus den tid man så har set ham, har hjernen været på sportsprogrammer, publikationer, lister og andet som skulle gå op i en højere enhed. Der er så mange ting, som har skulle være på plads, jeg giver en kæmpe kæmpe stor applaus til Hovedkontorets allersejeste, hårdtarbejdende mennesker, som har haft AWG på hjernen den sidste tid og har måtte give afkald på meget andet. 

Det er dog med blandede følelser, at AWG har sin afslutningsceremoni på fredag, for på den ene side er det mindeværdigt at opleve et sports- og kulturevent som dette heroppe, men på den anden side, så glæder jeg mig til, at det er slut.
Slut, fordi jeg så forhåbentlig kan se den Michael, som er tilstede og ikke har hovedet fængslet til arbejdet hele tiden. Den tid her, har for alvor lært mig en lektie, som jeg var klar over, at arbejde bare ikke er alt.
Heldigvis kan jeg se, at jeg har en kæreste, som har lært rigtig meget under dette forløb, hvilket jeg kun er og kan være stolt af, så pakker jeg de mange dage og savnet til ham langt væk, for lige om lidt har han normale arbejdstider igen. Dermed kan jeg kun sige, som de synges i "We are the Arctic", at    

 "We will all be winners in the end"  - for det tror jeg på, ikke kun mig selv, men en masse andre mennesker også, selvom vi ikke står med den guldmedalje om halsen, så er det følelsen af, at den hænger der.