1. Måned i Grønland

En måned er den tid det cirka tager for månen at dreje én gang rundt om solen.
En måned varer 28, 29, 30 eller 31 dage.
En måned er det tidsrum, som jeg har været i Grønland nu!

Hører vinden og regnen piske mod vinduerne, alt i mens sidder jeg lunt, trygt og godt i min næsten-færdige-sofa med et tæppe over mig. Jeg tænker på, hvor stærkt tiden er fløjet den sidste tid - og hvad har jeg så lavet?!
Jo, nu skal du høre. Størstedelen af tiden har jeg brugt på USK, skolen hvor jeg arbejder, her har jeg haft timer med nogle fantastiske børn, som er som alle andre børn i verden, fulde af energi i bagenden, men alligevel skønne på hver deres måde. Jeg har også forberedt mig utroligt meget, kopieret et stakkevis af ark til eleverne, været til et hav af planlægningsmøder, trinmøder og et Pædagogisk Råds møde (heldigvis blev det grønlandske oversat til dansk). Ellers har jeg brugt tiden på at besøge Elgiganten, da jeg var blevet skrevet op til en vaskemaskine, men deres sending var ikke kommet frem, så da jeg i går gik der ind for jeg ved ikke hvilken gang, så gik der lidt mor-Lotte-brok i mig, dog med smil på læben! Jeg fortalte dem, at jeg ikke skulle ventet til mandag igen, for at høre om den måske var kommet, så de måtte finde mig en tilsvarende vaskemaskine til den samme pris eller billigere. Det gjorde de så, andet turde de vel næsten ikke, fik en billigere vaskemaskine og gratis levering, at udbringeren så vælger ikke at komme med den fredag og først i dag, er så en anden sag. Vigtigst er, at jeg nu er ejer af en vaskemaskine. Jeg har i den forgangende uge også været med på en kigger til fodbold, jeg skulle have været med, men jeg døjer stadig lidt med min højre fod. I stedet så jeg om mandagen Christina og Louise spille fodbold, selvom de er piger som godt kan trille lidt bold, så mødte de vist deres overkvinder! Til træningen var en række af spillerne fra det grønlandske landshold i fodbold, som er på et helt andet niveau, men skægt var det at se på. Torsdag tog vi alle tre til Qinngorput (udtales ringerput), hvor vi skulle træne håndbold, (tog en chance med min fod) det var vores kollega Connie som havde været så sød og tage os med. Her faldt vi bedre ind, det var en omgang motions håndbold sammen med 10 andre kvinder i forskellige aldre. Og hold nu op, hvor har jeg savnet at få harpiks på fingrene, drible med bolden og spille. Samtidig var det en god måde at få rystet alle skoletingene af en, for selvom man holder fri, så rumsterer det oppe i hovedet på en.
Derudover så hygger jeg mig med Louise, det er meget rart, at vi bor nabo til hinanden, specielt når vejret for tiden er så uhyggeligt dårligt.

Forsat god weekend :-)