tirsdag den 6. august 2013

Grønland #1

Onsdag d. 31. juli
Vækkeuret ringer, kl. er 02.50, jeg snoozer lige, det er stadig nat jo, nå nu vil vækkeuret have mig op for kl. viser 03.00. Tager min faste morgenrutine, men det sidste er anderledes end normalt, for jeg pakker min tandbørste ned og lader den ene lynlås møde den anden på kufferten, men bliver afbrudt af lyden af en hund der kommer løbende, ind ad døren kommer Simba (min farmor og farfars hund) springende, men ikke alene for efter sig har den farmor og farfar. De vil lige sige et sidste farvel. Tiden går og klokken slår 04.15, så starter den skinnende røde Volvo 240 op med kursen mod Aalborg lufthavn. Ihhh, hvor er det bare spændende det hele. Jeg tjekker min bagage ind, sidder med de gamle og Sisse, inden jeg skal ind i Security området. Jeg siger farvel til dem, dog med lidt tårer, mest af alt fordi jeg kommer til at savne dem. Går gennem Security, hvor jeg af erfaring har lært at tage mobilen op af lommen! Griber et gratis rundstykke og en vand på vejen ud til flyveren, sætter mig på i flyveren og kursen er sat mod Kbh. Juhuuu et kendt ansigt, Louise, vi mødes i Kbh, da hun er fløjet fra Billund. Louise har en del flyvererfaring, og heldigvis når hun at spørge mig, om jeg har tjekket ind, hvilket jeg egentlig havde glemt, ups, men at flyve er nyt! (og vi nåede det!)
Går ind i det røde fly, sætter mig på plads 14 A, heldigvis en vinduesplads. Men til gengæld får jeg ikke Louise som sidemakker, men til gengæld en ældre herre, som mest af alt ligner en sæl! Nå, men sælen sover da så snart, jeg får sat mig, der kommer hvert fald små snorkelyde fra ham. Dog vågner han straks da drinksvognen kommer rullende i midtergangen, hvor den søde steward spørger, hvad han ønsker at drikker, ”en gin og tonic” svarer sælen, men stewarden smiler og meddeler, at stærke drinks ikke bliver serveret så tidligt om morgen, nå men i stedet får sælen en lille flaske rødvin. Så sidder jeg her med min juice og lille pose saltede mandler. Jeg åbner mandlerne alt i mens Mads Langers musik flyder i min øregang. Jeg tager en lille blunder, men bliver vækket da stewarden rækker en bakke med mad frem til mig, samtidig dukker filmen Kon Tiki frem på skærmen foran mig.
klokken 12.19 kigger jeg ud af det lille flyvindue, hvor jeg ser en masse hvide pletter, jeg har kun en tanke i hovedet, at det er starten på Grønland som stille vil dukke frem. Shit jeg glæder mig til at se Grønland fra oven for allerførste gang. Hoooold nu op, jeg er blæst tilbage i flysædet, er total overvældet og lige ved at fælde en tåre, ikke fordi jeg er ked af det, men fordi det syn der møder mig er så fascinerende, smukt, uvirkelig, uberørt, ekstremt, vildt og det mest fantastiske jeg nogensinde har set. Dette syn fortjener alle at få, jeg er ramt lige i hjertet!
Nå, ja det kan godt ske at det er så smukt at se på, men vejret kan jo forsinke de der fly, og det skete så i Kangerlussuaq, som ikke kan prale af at være verdens fedeste sted at vente. Men en erfaring er gjort, tag kort eller andet underholdning med, så ventetiden kan gå. YES! Endelig bliver fly nr. 515 råbt op som det næste, yes boss hvor er vi (Louise og jeg) klar til at tage det sidste stykke til Nuuk. Nu det Nuuk, som far ville sige! Av av den her flyvetur er ikke ligefrem noget mine ører synes er særlig sjovt, lidt turbulens så teen i koppen hopper rundt, endelig går det op for mig, hvorfor stewardessen ikke hældte en hel kop op. Endelig på fast grund igen og NU ER DET NUUK. Vi bliver hentet i lufthavnen af en fra forvaltningen, og kørt hen til kollegiet, hvor vi skal sove den første nat, det er ganske fint, Christina og hendes familie er her også, det er meget hyggeligt. Louise og jeg smider bare vores bagage ind på hver vores værelse, for vi vil ud at udforske byen lidt og købe lidt aftensmad. Vi tjekker først NC(Nuuks center) ud, som er en flot høj bygning med butikker indeni. Vi køber lidt rugbrød så vi kan få lidt at spise og lidt til i morgen tidlig. Med kirken som vores udgangspunkt går vi lidt rundt, vi vil prøve at finde skolen, og i første forsøg finder vi faktisk USK(skolen) – hvem sagde, at jeg ikke havde stedsans?
Jeg ser en skole, som primært er blå og ellers dekoreret med alle regnbuens farver, den ser lidt halvslidt ud, men er ellers pæn i forhold til de mange boligblokke, der er omkring den. Vi går tilbage, spiser og snakker med Christina og Nikolai, men beslutter os for, at vi måske skal gå en tur mere for at fordrive tiden lidt, så vi ikke går i seng kl. 18 grønlandsk tid. Selvom vi er trætte.
Torsdag d. 1.8
Gik ud som et lys i går, da jeg fik smidt mig i sengen, selvom kl. kun var 20.00 (g.tid), det resulterede så i, at jeg kl. 05. (g. tid) egentlig ikke kunne sove mere. Så jeg har siddet oppe og ordnet mine billeder, fået skrevet dagbogen fra i går ind på computeren fra mobilen af, så hvis jeg måske får et grønlandsk nummer i dag er billeder og der skrevne blevet gemt.
I dag har Louise og jeg gået rundt i hele byen for at ordne en masse ting! Vi har fået et grønlandsk nummer begge to, vi tog til Iserit, som er boligforeningen, så vi kunne skrive under på lejekontrakten og få udleveret nøglerne. Vi blev kørt ud til lejligheden, hvor vi sammen med en fra boligselskabet så boligen, hun kørte os derefter hen til energiselskabet, hvor vi skulle aflevere et papir. Vi spiste frokost i kulturhuset (Katuaq), som vi virkelig havde fortjent. Derefter tog vi tilbage til kollegiet for at hente vores ting, så vi kunne flytte til Nuussuaq (Det store næs). Flyttefolkene, som skulle bærer mine ting ind i lejligheden var allerede ved lejligheden og klar til at slæbe ind. Det tog ikke lang tid før tre stærke grønlandske flyttemænd havde båret alle mine ting ind. Så stod man der og kiggede på alle flyttekasserne, hvilket faktisk var ret uoverskueligt! Nå, Louise startede med at samle sengen og jeg fandt lidt småting. Vi gik ind til byen igen, hvor jeg købte et KØLESAKB – så er man altså ret voksen, når man gør det!
Jeg hilste på min underbo Peter og hans hund Kag (hvide), skide sød, imødekommende, glad og måske en lille hang til ting med procenter i – han lugter hvert fald lidt af sprit.
Det havde været en utrolig hård dag med rigtig mange praktiske ting, så mens vi pakker nogle af mine ting ud snakker vi om, at vi har fortrudt, at vi ikke har købt nogle kiks eller noget, lige der skulle man tro, at man havde en 6. sans, for jeg siger til Louise, at jeg nu lige vil pakke den sidste kasse ud, også er det slut for i dag. Jeg siger til Louise, at jeg egentlig ikke kan forstå, hvad der er i den kasse, for det er ikke noget, jeg selv har pakket, og den er uhyggelig tung. Og hvad dukker der op i kassen? En pakke, men en helt igennem fantastisk pakke fyldt med nutella, marmelade, kageblandinger, bolleblanding, mit yndlings tyggegummi, lækre slikposer, en par af mors hjemmestrikkede sokker, chokolade, nødder og mine favorit KIKS fra da jeg var barn! TUSIND TAK for en fantastisk overraskelse mor, far og Sisse! Og flot far, at du kunne holde tæt ;)
Så mente vi, at det var på tide, at vi åbnede den flaske vin vi havde købt til indflytningen og spise lidt kiks, vi sad på to stole med en flyttekasse som bord, hvor vi havde hejst det danske flag for at fejre, at nu er det NUUK! Louise har set, at der står en ret ok træreol nede ved den store skraldespand, og den bevæger vi os ned for at kigge nærmere på. Vi får set lidt på reolen, vi snakker om, at den sikkert vil være god til en masse ting og pæn, hvis den fik en omgang maling.  Vi går hen forbi vores fodboldbane, hvor nogle ældre herre spiller fodbold, de spørger os om vi har lyst til at være med, og jo det vil vi da godt. Louise og jeg kommer på hvert vores hold, jeg kommer på det hold som er bagud 8-2! Nå, men vi scorer, scorer og scorer og jeg scorer også mål så pludselig er vi oppe på 8-7, jeg siger til herrerne, at det har hjulpet, at jeg kom på holdet. Nå ja, og når man spiller fodbold i Grønland er det ikke på græs, men grus, det fik jeg hvert fald at mærker, da jeg i kampens hede prøvede at tage bolde fra Louise, men i stede landede lige så lang jeg var i gruset – hvilket resulterede i en kæmpe hudafskrabning og lidt halv ømt skinneben. Jeg bliver nødt til lige at smutte fra kampen, da mit køleskab ankommer, da jeg vender tilbage til kampen er vi bagud 10-7.. Tredje halvleg slutter og vi snakker lidt med de andre, og de hører til hvad vi skal her og sådan. Inden vi smutter fortæller de, at vi er velkommen igen, de spiller hver tirsdag og torsdag – nu ser vi liiiige, hvor ømme vores ben er tirsdag.
Fredag d. 2/8
Hooold nu op, jeg vågner og klokken er ikke ret mange, den er 04.00 (g.tid) og jeg kan bare ikke sove mere, er total udhvilet, så jeg står op, men gårdagens mange trin, trappegang og fodbold har da vist sat sine spor – har ekstremt ømme ben og fødder. Jeg går og pakker lidt ud, kigger mig omkring i lejligheden og synes virkelig, at lejligheden er ufattelig lækker OG jeg har en rigtig ovn og 4 kogeplader for første gang i 4 år, så glæder mig til at vise jer den. Jeg laver mig en omgang havregrød, spiser og begynder at pakke noget at alt pappet sammen og ordne nogle flyttekasser.
Da Louise vågner, går vi endnu engang ind til byen, der er virkelig mange trapper på vejen derind! Louise vil købe internet, vi sil et smut ind på biblioteket og låne lidt internet, og vi vil ind i Pissifik og Brugensi for at handle ind, det er billigere inde i byen plus der er et større udvalg. Vi handler en hel del kød, frostgrøntsager, basisvarer, rengøringsartiker og andet. Vi forlader centeret med fulde hænder, det er virkelig tungt! Vi bliver enige om, at vi vil prøve at tage bussen hjem. Vi stiller os ved busstoppestedet ved Nuuk centeret kigger lidt på planen, vi er enige om, at bussen kommer om lidt, og ja det ville den da, hvis den ikke holdt sommerferiefri. Vi er trætte og har maver som er sultne. Nå, men efter at vi har ventet et god stykke tid bliver vi enige om, at vi kan stille os over på den anden side, for der kommer nogle af de busser som vi ved, der kører ud til os. Ganske rigtigt, kort tid efter kommer bussen og vi sætter os ind, hvor er det rart at få sat sin lille numse på et sæde. Jeg nyder køreturen, snakker med Louise om, at vi aldrig var kommet hjem med vores indkøb, hvis vi var gået hjem. Hjemme spiser vi frokost, samler spisebordet og slapper af – vi har stadig trætte ben.
Vi vil ind til byen i aften, da det er vores første fredag i byen, vi sidder hos mig inden og hygger med en gin og lemon samt favoritten Razz og vand! Vi tager ind til byen, vi går selvfølelig ned af alle trapperne endnu engang. Vi har hørt, at det er på Daddys, at de fleste danskere samles om fredagen, så vi går ind køber en Tuborg på flaske som koster 50 kroner! Vi sætter os og hygger, men snakker om, at vi havde forventet at der var flere. Vi køber en øl mere og sætter os i baren, der går ikke længe før vi møder et vennepar, som er oppe for at besøge en ven og hans kæreste, det er meget hyggeligt. Baren begynder stille og roligt at blive fyldt op med flere mennesker. Venneparret mener, at vi skal med dem ind ved siden af, hvor der er diskotek, og det gør vi. I løbet af kort tid er diskoteket fyldt med feststemte mennesker, da klokken er 03.00 bliver lyset tændt og folk samles for at aftale, hvor morgenfesten skal være. Jeg er træt og beslutter mig for at gå hjem, Louise tager med de to drenge videre hen til morgenfest hos Henry. På vejen hjem ringer jeg til far og mor, for lige at snakke med dem, det lyder til at de bliver glade for mit opkald.
   
Lørdag d. 3/8
Heldigvis sover jeg da lidt længere i dag, men ikke meget set i lyset af tidspunktet jeg gik i seng. Da Louise vågner, bliver vi enige om, at vi lige vil gå en tur ind i centeret for at købe lidt småting som vi mangler, fx en baderumsskraber til bruseren. I centeret møder vi Christina og hendes familie, det var rart lige at snakke med dem og høre, hvordan det er gået med dem og deres flytning til vakantboligen. Vi vender ind forbi Pissifik, da vi lige vil købe 10 bananer til 10 kr. Her møder vi Michael fra i går, da han arbejder der, ret hyggeligt med et lidt kendt ansigt. 
Da vi endnu engang er gået op ad de en million trapper og kommet hjem smører vi hurtigt nogle madder, tager rygsækken på, snører skoene og går af sted på vores første lille vandretur. Vi vil nemlig gå ud til vandet, hvor man kan se drivis flyverundt. Vejret er fantastisk igen i dag, solen skinner, og det er skønt. Vi vandrer lidt i nogle små fjelde, ser på vandet længere væk, og det hele er bare dejligt og skønt med den friske luft og den smukke natur som omkranser os. Vi møder et dødt rensdyr, rensdyrjagten gik ind d. 1. august, det er ikke et lækkert syn, for der ligger indvolde og skind som fluerne flokkes omkring – måske derfor fluerne er så enorme her. Vi går lidt rundt, nyder det og finder et sted som er det tætteste vi lige kan komme de små isbjerge og nyder vores madpakke. Hjemme igen får vi os smidt på luftmadrassen i stuen og ser Sex and the City, men da jeg er lige ved og næsten at falde i søvn beslutter jeg mig for at lave aftensmad til os, det bliver lasagne og tomatsalat.  













Undskyld for stave/tastefejl :-)

2 kommentarer:

  1. Dejligt med en Update fra Nuuk. Det lyder til du har det godt, og allereðe har mødt nogle dejlige mennesker - det er skønt.
    Vi glæder os til flere opdateringer og smukke billeder.
    Knus fra moster.

    SvarSlet
  2. Ja, den blev lige lidt lang. Men der var så meget. :)Der skal nok komme nogen flere billeder ud.

    SvarSlet