Morfar var lige ved at græde, da jeg fortalte om din dag i skolen, at eleverne er meget glade for dig, det var han så glad for at høre, og det er vi andre også!
Så sidder jeg her, lytter til Passenger - Let her go Y og bliver nødt til at dele den her oplevelse med jer.
(Selvom jeg har rigtig mange skønne ting at skrive om lige for tiden, så bliver det lige nu det her.)
Lørdagen startede med, at jeg forsøgte at sove længe, men heller ikke her i Grønland kan jeg finde ud af at sove længe! Nå, men hvorfor blive under dynen, når vejret viser sig fra sin aller smukkeste side. Så stod op, fik lidt morgenmad og gik mod Tele Post, hvor jeg ville hente den pakke, som jeg i går modtog brev om lå og ventede på mig.
Med solbrillerne på, tasken på ryggen og et fantastisk solskin begyndte jeg at gå ind mod byen. Jeg kan virkelig godt lide blandingen mellem at solen skinner og det er lidt koldt, men når solens stråler rammer en, varmer de.Trappen var ekstrem glat, fordi der var faldet rim, men det gjorde bare det hele endnu smukkere i solskinnets skær. Jeg gik forsigtigt ned ad trappen, for jeg har prøvet at glide på trappen en gang, og selvom det ville være praktisk bare at rutsche ned ad trappen, vil jeg ikke anbefale det. Av av!
Inde på Tele Post fik jeg min pakke, lagde den i tasken og begyndte gåturen hjem igen. På hjemturen tænkte jeg hele tiden på, hvad der mon gemte sig i den, jeg vidste, at det var en pakke hjemmefra mor og far. Indenfor i lejligheden igen kom jeg hurtigt af med skoene og jakken, nu kunne jeg ikke vente mere!!! Jeg fik åbnet pakken, og i den var der skønne ting, som garn, garnopskrifter, nye strikkepinde, mit eksemcreme (som jeg faktisk har brug for, da mit eksem er brudt ud!!!) løbestrømper, mine lysestager fra mine to fætre, lidt mørkt chokolade og nødder, men bedst af alt også brevet der hørte med. Ja, alt i mens mine øjne gled hen over bogstaverne og omsatte det til ord mærkede jeg, at der stille gled små tårer ned af mine kinder. selvom jeg jo sikkert godt vidste, at min familie virkelig er stolt af mig, glad på mine vegne, glad for at jeg har det godt, selvom jeg er langt væk, og at de savner mig - så er det bare noget helt andet at læse det på et brev!Det er de små ting i livet, som pludselig bliver de store ting! Y
Hvor skønt med pakke og hilsen hjemmefra.
SvarSletJeg tænker altid på dig når jeg hører Passengers "let her go", og de spiller den heldigvis meget i radioen, ellers finder jeg den på youtube.
I dag var jeg til morgenspinning og på det sidste "bjerg" var det netop "Led her go" der tonede ud af højttalerne, så jeg tænkte på dig mens jeg lukkede øjnene og kæmpede mig op på toppen :-)
Savner dig, men det hjælper at vide du har det godt.
Håber lysestagerne kan bringe lidt hygge og varme med sig.
Krammer fra moster <3